FIGUR 13-12. De næsten flyvefærdige hedehøgeunger er i stor fare for at blive høstet.

.

I perioden 1900-1960 ynglede hedehøgen med op til 3-400 par på hederne og i de unge nåletræsplantninger, der i starten kun udviklede sig langsomt. Men da hedehøgen kræver store og åbne – nærmest træløse – fourageringsområder, aftog den hastigt med nåleplantagernes og læbælternes opvækst. Siden 1960-70'erne har den næsten udelukkende ynglet i marskområderne ved Vadehavet, hvorfor „enghøg“ nu ville være et mere dækkende navn.

Siden slutningen af 1970'erne har bestanden været ret stabil på 30-40 ynglepar. Omkring 1990 skiftede hedehøgen endnu engang ynglebiotop og begyndte at ruge i vinterafgrøder. I dag vælger halvdelen af bestanden at placere reden i dyrkede marker. I år, hvor høsten falder tidligt, er der betydelig risiko for, at ungekuld lemlæstes eller dræbes (figur 13-12). En uholdbar situation for denne sårbare og sjældne ynglefugl, som har behov for, at myndighederne og landbruget samarbejder om afværgeforanstaltninger.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Hedehøg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig