Vibe

Viben er en velkendt forårsbebuder for mange danskere. Når yngleparret flyver i flick-flack over engen, véd vi, at foråret er på vej. Viben er en engfugl, der også yngler på dyrkede marker. Men her er den efterhånden blevet meget fåtallig.

Arten opsøger gerne afgrøder, som udvikler sig så sent, at der er bar jord eller ringe planteudvikling frem til tidligt i juni. Kun sådanne steder kan de voksne fugle og ungerne finde orm, larver og andre insekter. Derfor yngler viben næsten udelukkende i majs- og roemarker samt i visse andre vårafgrøder. Den er også hurtig til at udnytte lavninger med misvækst på vandlidende marker.

Men det er et stort spørgsmål, hvor længe viben endnu kan kaldes for en agerlandsfugl. Siden 1976 er i gennemsnit 7 ud af 10 viber forsvundet fra landskabet (figur 13-27). Den største tilbagegang er sket på marker og græsmarker i omdrift. Men også på mange enge klarer viben sig dårligt. Her er levemulighederne for arten blevet forringet på grund af aftagende udnyttelse til kreaturafgræsning, for kraftig gødskning samt øget udtørring og tilgroning. Viben kræver som antydet ovenfor kort græs og fugtig jordbund og trives bedst i vedvarende græsmarker, der ikke kunstgødes og bearbejdes maskinelt. Den samlede danske bestand i år 2000 oversteg næppe 35.000 par og kan være væsentligt lavere (tabel 13-3).

Afsnittet fortsætter efter boksen.