Tangvoldenes dyreliv

Der vokser kun få planter på den nederste del af stranden. Til gengæld ophobes her en stor mængde opskyllet tang. Hvis tangvoldene er så store, at de ikke tørrer ud, kan de rumme mange dyr. Løfter man op i en tangbunke, vil man opdage et mylder af dyr, som springer, kravler eller flyver for at komme væk. En tangbunke kan være et risikabelt sted at leve. Hvis tangen tørrer ud, hvad tit sker, forsvinder dyrene. Tangbunken kan skylle tilbage i havet, eller den kan sande til. Desuden har tangen et højt saltindhold, hvorfor det kun er specialister, som kan leve af den (salttolerance hos insekter er nærmere omtalt i Tilpasning til saltproblemet).

Efter en storm, hvor frisk tang er skyllet i land, kan man tydeligt følge en gradvis ændring i tangvoldens dyreliv, efterhånden som forholdene ændrer sig. Den friske tang invaderes først af tanglopper, som dels æder af den, dels graver lodrette gange under den. Også bakterier går straks til angreb, hvorved tangen går i forrådnelse. Dette medfører en betydelig temperaturforhøjelse, helt op til 20 °C over lufttemperaturen. Dyrene i en tangbunke kan derfor også være aktive om vinteren.

Efter ca. 3 uger falder temperaturen igen, og tangbunken invaderes nu af æglæggende fluer. Den almindeligste art er tangfluen Coelopa frigida, hvis larver er specialiserede til at leve af tangen. I dette stadium af tangens nedbrydning forekommer også mange enchytræer og springhaler. Nogle af dyrene æder selve tangen, mens andre lever af de mikroorganismer, der sidder på den. I tangbunkerne lever også mange rovdyr, f.eks. rovbiller, edderkopper og mider. Endelig må det nævnes, at mange vadefugle, der fouragerer langs kysten, finder deres byttedyr i tangbunkerne. Med tiden nedbrydes tangen helt og blandes op med sandet.