Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Padder og krybdyr

Oprindelig forfatter KFog

Padder og krybdyr er vekselvarme dyr; de er afhængige af omgivelsernes temperatur, og mange arter er meget afhængige af Solens opvarmning. Padderne yngler i vandhuller, og de fleste arter kan kun yngle, hvor vandhullet ligger helt frit og bliver opvarmet af Solen. De fleste krybdyr er afhængige af steder, hvor de kan tage solbad for at få den rette kropstemperatur. Det er derfor ikke så mærkeligt at mange af arterne af padder og krybdyr fortrinsvis eller udelukkende lever i åbent land. Det gælder for over halvdelen af de 14 danske paddearter og for de fleste af krybdyrene.

Paddernes biologi

Alle danske paddearter er afhængige af vand til at yngle i. Her lægger de æggene, som udvikler sig til haletudser. Nogle af arterne opholder sig også ved vandet efter yngletiden, mens skrubtudsen især opholder sig i skove og haver; disse arter omtales nærmere i hhv. ferskvands- og skovbindet. Men de fleste arter opholder sig på landjorden efter yngletiden, især i åbent land, og de vil blive omtalt her.

Overvintring

I de fleste tilfælde overvintrer padderne på land. Enten graver de sig ned i jorden, eller også finder de nogle hulrum at kravle ned i, f.eks. under trærødder, i stengærder eller under kompostbunker. Det kan dog også forekomme, at de overvintrer under vand, især i rindende vand, som ikke fryser til.

Annonce

Nogle arter kan være lidt aktive selv midt om vinteren, hvis der er mildt og regnfuldt vejr. Men som hovedregel kommer dyrene først frem fra vinterhiet i løbet af marts eller april, undertiden endda så sent som i slutningen af maj. De fleste, men ikke alle arter tager først føde til sig, efter at de har ynglet. Først når aftentemperaturerne lidt ind i maj kommer op på 10-12° eller derover, begynder dyrene aktivt at bevæge sig omkring og søge føde.

Føde og vand

Padderne æder stort set alt, hvad der bevæger sig, og som ikke er for stort til at komme ind i gabet. De fortærer alle mulige slags insekter, også dem, der stikker, samt edderkopper, orme og snegle. Nogle individer vil gerne tage bænkebidere og tusindben, men andre individer kan ikke lide dem.

Padderne drikker ikke med munden. Deres hud er så tynd og gennemtrængelig, at vand kan optages direkte igennem den; det gælder især huden i lysken. De sætter sig med maveskindet i noget vand, f.eks. en vandpyt, og venter, indtil der er suget vand nok op i kroppen. Derefter har de vand nok til et stykke tid. I huden har padderne kirtler, der udskiller slimstoffer; de tjener til at holde huden fugtig, og det er nødvendigt, for padderne ånder især gennem huden, og det kan de kun, hvis den er fugtig.

 FIGUR 12-1. Årscyklus for en voksen frø eller tudse

FIGUR 12-1. Årscyklus for en voksen frø eller tudse

I tørt vejr gemmer padderne sig om dagen på fugtige og kølige steder og kommer kun frem om natten. I vådt eller fugtigt vejr kan de også være fremme om dagen. Døgnrytmen er forskellig i skov og i åbent land, og der er i det hele taget ikke nogen fastlagt rytme. De unger, der for nylig er gået på land, er – i modsætning til de voksne – næsten kun aktive om dagen.

I løbet af et år flytter padderne mellem tre steder, hvor de henholdsvis overvintrer, yngler og søger føden. Ofte kan afstanden mellem disse steder nå op på 1 km, hvilket indebærer, at padderne foretager ret lange vandringer hvert år (figur 12-1). I de fleste tilfælde har dyrene en betydelig stedtrofasthed; hvis man kunstigt flytter dem, vil de vende tilbage til det sted, hvor de opholdt sig, hvad enten det er overvintrings-, yngle- eller fourageringsstedet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kåre Fog: Padder og krybdyr i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484672

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk