Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Urfugl

Oprindelig forfatter Grell

Med sin purpursorte fjerdragt, de røde „kamme“ og den lyreformede hale er urkokken umiskendelig. Vi har i Danmark ingen andre vilde fugle, som urkokken kan forveksles med (figur 13-4). Ved siden af lyngen symboliserer urfuglen om nogen den jyske hede. Udødeliggjort navnlig af Steen Steensen Blicher og andre danske naturlyrikere. Næppe nogen anden dansk hedefugl kan vel måle sig med en skogrende urkok i al sin magt og vælde – et fantastisk syn for dem, der fik oplevelsen, mens tid var. Den spektakulære fugl er ved årtusindskiftet desværre forsvundet. Det er et tab af gammel dansk natur- og kulturarv og et symbol på en naturforvaltning, der ikke slog til. De sidste danske urfugleterræner var Vind hederne ved Ulfborg i det vestlige Ringkøbing Amt og Kongenshus Hede ved Viborg.

Vårspillet er helt afgørende for urfuglens ynglesucces. Når et områdes bestand til sidst er reduceret til blot en enkelt kok på spillepladsen, står den som regel tavs og i passiv spillepositur. Det fører ikke til besøg af høner på spillepladsen og derfor ingen parringer og kyllinger. Sådan har situationen været på de sidste urfugleterræner siden begyndelsen af 1990'erne. Statsskovvæsenet og Skov- og Naturstyrelsen var ikke villige til at genskabe tilstrækkeligt store, sammenhængende, åbne hedearealer gennem nedlægning af de mange nåleplantager og læbælter, der har brudt hederne op i småbidder. Nåletræsdyrkning blev prioriteret over naturinteresser og urfuglen uddøde.

 FIGUR 13-4. Urfugle på spilleplads.

FIGUR 13-4. Urfugle på spilleplads.

Urfuglen opnåede nok sin største udbredelse i 17-1800-tallet, hvor lyngheden dækkede det halve Jylland. På Øerne har urfuglen aldrig ynglet. I 1940'erne var der endnu mindst 2400 fugle tilbage i Jylland, men herefter gik det hurtigt tilbage for „hedens sorte kok“ (tabel 13-1). Først og fremmest som følge af den massive afvanding, tilplantning og opdyrkning af hederne, men også på grund af en hæmningsløs jagt. Efter en kortvarig jagtfredning i perioden 1879-1885, blev der efter pres fra jægerne atter indført jagttid på kokken. Først da den i 1972 var reduceret til 400 individer, blev den totalfredet. Fem år senere var der kun 100 urfugle tilbage, og i 1980 blot 50. Det seneste ungekuld blev set på Kongenshus Hede i 1991. I årene 1993-98 var der voksne urfugle på både Vind og Kongenshus heder. Men ved årtusindskiftet var det slut. I 2001 sås der for første gang ingen vilde urfugle i Danmark.

Annonce

Der kommer af og til rapporter om urfugle forskellige steder i Jylland. Fuglene er ofte set langt fra de kendte lokaliteter. Da urfugle holdes i fangenskab mange steder, er der givetvis tale om undslupne eller bevidst udsatte fugle. Organiserede udsætninger er i tidens løb forsøgt på Sjælland og på Bornholm – begge steder uden held. Så længe de danske biotoper ikke tilgodeser artens behov, er kunstige opformeringer dømt til fiasko.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Borch Grell: Urfugl i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 25. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484728

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk