Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Trane

Oprindelig forfatter Grell

Tranens stemningsfulde og vidtlydende duetskrig er et naturfænomen under udbredelse i den danske natur (figur 13-5). Denne sky og statelige fugl har gennem de senere år gennemgået en spændende, positiv udvikling. Indtil først i 1800-tallet ynglede den flere steder i Jylland og på Øerne. Men omkring 1850 ophørte den med at yngle – formentlig som følge af jagt, forstyrrelse og ægsamling. I 1952 dokumenteredes et ynglepar med 2 unger i Råbjerg Mose nordvest for Frederikshavn. Men meget tyder på, at fuglen havde ynglet her siden slutningen af 1930'erne. I 1957-58 fandtes nye ynglepar i Lille Vildmose og i Hanstholmreservatet. I de følgende tre årtier ynglede der blot 3-5 par traner på disse tre lokaliteter (tabel 13-1).

Vendepunktet indtraf i 1990, hvor der registreredes et tranepar med unger på Bornholm. Kort efter indvandrede arten også til Læsø. Herefter er såvel den nordjyske som den bornholmske tranebestand langsomt vokset. I 2001 talte den samlede nordjyske bestand 16 tranepar, og på Bornholm ynglede 5 par. Efter 1997 er der endvidere sket en spredning til 3-4 nye lokaliteter i Vest- og Sydjylland, og inden for de seneste år har tranen gjort yngleforsøg på Lolland.

 FIGUR 13-5. Dansende tranepar.

FIGUR 13-5. Dansende tranepar.

Som i bl.a. Sverige, Tyskland og Polen, hvor tranen også er ekspanderet, har danske traner indtaget nye ynglebiotoper. De traditionelle nordjyske ynglebiotoper er magre hede- og højmoser, især klitheder med lavvandede søer og kær nær kysten. På Bornholm og Lolland lever arten derimod i næringsrige moseområder og i skovsumpe, f.eks. ellesumpe med blankt vand, hvilket er meget lig de nordtyske ynglebiotoper. Tranen kræver dog altid, at reden kan placeres på et fredeligt, utilgængeligt sted med 30-60 cm høj vandstand. Heri lægger den i løbet af april sine 2 æg. De danske ynglefugle ankommer i løbet af marts. Føden består primært af rodknolde, stængler, frø og andre plantedele, men tranen tager også orm, insekter, padder, æg og fugleunger. Under trækket ædes desuden afgrøder som kartofler og majs.

Annonce

Ynglesuccesen svinger meget fra år til år. Hvis redeområdet tørrer ud som følge af et nedbørsfattigt forår opgiver tranen ofte. De senere år har der dog været en række gode yngleår med udfløjne unger i mange reder (tabel 13-2). Det er sikkert en del af forklaringen på den markante fremgang og spredning. Den generelle europæiske fremgang tilskrives i øvrigt forbedrede fredningsbestemmelser såvel som beskyttelse af fuglens vigtigste faste rastepladser på trækket mellem ynglepladserne i Nordøsteuropa og vinterkvarteret i Spanien.

TABEL 13-2. Antal ynglepar og udfløjne unger hos danske traner, 1985-2000. Efter Sørensen, 1995; Grell m.fl., 2004.
ÅrYngleparUdfløjne unger
19852-
19861-
19871-
198830
198933
19903-
199141
199264
19936-72
19946-97
199588
19965-63
199711-1411
19981314
19991713
2000ca. 209
2001ca. 2725
2002ca. 3125
200340-4213*
* Tallet er undervurderet, idet der savnes oplysninger om ungetal fra en række lokaliteter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Borch Grell: Trane i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484729

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk