Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sortstrubet bynkefugl

Oprindelig forfatter Grell

 FIGUR 13-9. Sortstrubet bynkefugl (han) i typisk dansk ynglebiotop.

FIGUR 13-9. Sortstrubet bynkefugl (han) i typisk dansk ynglebiotop.

Inden for de seneste årtier er faunaen blevet beriget med en enkelt ny „hedefugl“, nemlig den sortstrubede bynkefugl (figur 13-9).

Den sidder ofte meget synligt og vogter over territoriet fra toppen af en urt, et tagrør eller på en hegnspæl. Den yngler i Danmark i to forskellige biotoper. De fleste yngler i vestjyske klitheder med fugtige partier, gerne i tilknytning til åudløb ved kysten. Mere fåtalligt yngler den også i hedemoser i indlandet, bl.a. i Sønderjylland. De senere år er den sporadisk truffet ynglende på tørre indlandsheder.

Den sortstrubede bynkefugl er med ca. 25 par en fåtallig dansk ynglefugl. Men bestanden er i langsom vækst (tabel 13-1). Fuglen er ganske hårdfør og i milde vintre kan den overvintre her. Næsten alle yngleparrene findes i Jylland, men inden for de seneste år har arten også etableret sig på Melby Overdrev ved Nordsjællands kyst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Borch Grell: Sortstrubet bynkefugl i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484724

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk