Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rødben

Oprindelig forfatter Grell

 FIGUR 13-20. Rødben, der hænger i luften og skælder ud.

FIGUR 13-20. Rødben, der hænger i luften og skælder ud.

Man møder om sommeren ofte rødben, når den sidder på en pæl og aggressivt „skælder ud“ med sit monotone, skræppende varselskald: „tyk, tyk, tyk, tyk“, eller „hænger“ på blafrende vinger i luften højt over fredsforstyrreren (figur 13-20). Rødben var tidligere en vidt udbredt vadefugl, der kunne træffes ved alle kyster såvel som i ådale og engområder og ved moser inde i landet.

Den er afhængig af høslæt eller kreaturafgræsning. En våd, tuet eng er en glimrende biotop, blot græs og siv ikke bliver for høje eller tætte. Engen skal være åben og have pytter eller lavninger med lavt vand. Rødben er en vigtig del af det kollektive forsvar mod rovdyr som ræve. Strandskade, vibe og rødben er de tre vigtigste arter, der hurtigt samler sig omkring et indtrængende rovdyr og ved højlydt skræppen og skinangreb gør det umuligt for ræven eller kragen at koncentrere sig om jagten, hvorefter dyret må fortrække.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Borch Grell: Rødben i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484738

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk