Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dobbeltbekkasin

Oprindelig forfatter Grell

Dobbeltbekkasinens „brægen“ over engen en lun sommeraften hører med til stemningsbilledet af en sommertur i engen. Denne sneppefugl er en af Europas talrigeste vadefugle. Den brægende lyd frembringes af de to yderste, vibrerende halefjer, når hannen under sin revirflugt styrtdykker mod jorden. Den specielle lyd har også givet den sit tidligere navn, „himmelgeden“. Den noget aparte byggede, langnæbbede, men kortbenede vadefugl lever i fugtige enge og moser med forholdsvis høj græsvegetation og tåler endog spredt tagrørsump. Engen skal være så fugtig, at der er blød bund og pytter med lavt vand og mudderbund hele sommeren igennem. Den trives også udmærket i kreaturafgræssede våde enge med tuer.

Herhjemme er dobbeltbekkasinen gået meget tilbage som ynglefugl gennem de seneste 3 årtier (tabel 13-3). Den ynglede tidligere ret almindeligt over hele landet. Men nu er den forsvundet fra mange mindre vådområder, ådale og enge i indlandet som følge af dræning, udtørring, kultivering og visse steder for kraftig tilgroning med rørsump og sumpskov (figur 13-18).

Annonce

NID-3-802.pngNID-3-803.png
FIGUR 13-18. Atlaskort, der viser ændringerne i dobbeltbekkasinens udbredelse fra 1970’erne og til 1990’erne. Efter Grell, 1998. Foto: B. Génsbøl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Borch Grell: Dobbeltbekkasin i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484750

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk