Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fuglene på fersk- og strandenge

Oprindelig forfatter Grell

 FIGUR 13-11. Skematisk fremstilling af de englevende vadefugles tolerance over for den landbrugsmæssige udnyttelse af engen.

FIGUR 13-11. Skematisk fremstilling af de englevende vadefugles tolerance over for den landbrugsmæssige udnyttelse af engen.

Engfugle lever på ferskenge i indlandet og på brak- og saltenge ved kysterne. Typiske repræsentanter for fuglesamfundet i våde, ferske enge er hvid stork, atlingand, dobbeltbekkasin, sortterne og engpiber. Viben er også en engfugl, men den behandles i afsnittet om fuglene i det dyrkede land. I tørre enge med højt græs træffes hedehøg og engsnarre. Bynkefuglen lever især i kreaturafgræssede enge med højt græs og urter. En række engfugle, der tidligere også levede med store bestande i ferskenge inde i landet, trives nu oftest kun på brak- og strandenge. Det gælder spidsand, strandskade, klyde, stor kobbersneppe, brushane, engryle, rødben, sandterne, mosehornugle, gul vipstjert og stær.

Det var udnyttelsen af enge i ådale, ved kysten og på andre lavbundsjorde til høslæt og kreaturafgræsning, der tilvejebragte den lysåbne, fugtige græsbiotop, som er engfuglenes levested.

Årtiers opdyrkning, gødskning og de senere års aftagende udnyttelse til kreaturafgræsning har gjort livet vanskeligere for engfuglene. For det første fordi deres levested er reduceret voldsomt i areal, for det andet fordi de tilbageværende enge markant har ændret karakter. To tredjedele af engene er forsvundet i løbet af 1900-tallet. Den effektive dræning af mange enge og græsmarker forcerer forårsafstrømningen. Derved udtørrer engene alt for hurtigt, og de bliver uegnede som yngle- og fødebiotop for engens fugle og deres unger (figur 13-11 – se endvidere boks 13-1).

Annonce

Resultaterne af Dansk Ornitologisk Forenings landsdækkende atlaskortlægninger af de danske ynglefugle i 1971-74 og 1993-96 viste, at engfuglene er den fuglegruppe, som samlet set var gået mest tilbage i perioden mellem de to projekter (tabel 13-3). Engfuglene trives nu næsten kun i statsejede reservater eller på lokaliteter, som er ejet af private, idealistiske „naturfonde“, hvor naturplejen er specielt tilrettelagt for at imødekomme engfuglenes krav. Blandt disse lokaliteter kan navnlig fremhæves Tipper-halvøen i Ringkøbing Fjord, den genskabte Skjern Å-dal, Vejlerne i Thy, Saltholm og Nyord ved Møn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Borch Grell: Fuglene på fersk- og strandenge i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484751

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk