Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Slørugle

Oprindelig forfatter Grell

Sløruglen yngler næsten udelukkende i landejendomme eller i kirker. Den slår sig gerne ned på ejendomme med betydelige græsarealer, hvor den jager mus. Den er specialiseret i at fange spidsmus, men tager alle musearter.

Sløruglen er standfugl og bliver i sit yngleområde året rundt. I perioder med streng frost eller snedække jager den gerne inde i lader og andre større bygninger.

Den smukke, lyse ugle med det hjerteformede slør ses uhyre sjældent om dagen. Den er udpræget nataktiv og flyver først ud på jagt, når det er helt mørkt. uglen var igennem det mest af 1900-tallet i tilbagegang. En bestand på 300 par i 1960 var i 1990 blevet til blot 20-25 par. Men herefter er uglen gået frem, og i dag yngler omkring 150 par med de tætteste bestande i det sydlige Jylland. I Nord- og Østjylland yngler den kun spredt og fåtalligt. Få ynglepar har for nylig etableret sig på Fyn. Herudover findes der en lille ynglebestand på Bornholm. På de øvrige øer yngler den ikke.

Annonce

 FIGUR 13-28. Slørugle med mus til ungerne.

FIGUR 13-28. Slørugle med mus til ungerne.

Det har vist sig, at sløruglen hurtigt kan etablere sig i opsatte redekasser på passende landejendomme. Tidligere ynglede den især på lofter, i hønsehuse og i dueslag. Men disse ynglemuligheder er reduceret i takt med et faldende antal gårde, reduceret dyrehold og renovering af mange ældre gårde. Det var et sønderjysk redekasseprojekt på det rigtige tidspunkt, der satte den nylige positive udvikling i gang. Ekspansionen fortsatte i takt med, at der blev opsat redekasser andre steder. Helt afgørende for succesen er redekassens placering. Den skal sidde inde i en større bygning, og der skal være permanent mulighed for ind- og udflyvning gennem huller i murværket, åbentstående vinduer eller lignende (figur 13-28).

Sløruglens nylige bestandsfremgang er formentlig også hjulpet på vej af et mildere vinterklima siden slutningen af 1980'erne. Samtidig har en kraftig vækst i den slesvig-holstenske bestand skabt basis for en spredning af nordtyske fugle til Sønderjylland.

Uglen har en lang ynglesæson, der indledes i april og kan vare helt frem til begyndelsen af november. I år, hvor der er rigeligt med mus, lægger den store ægkuld, og flere unger overlever. Desuden kan nogle par nå at producere to og i sjældne tilfælde tre ungekuld i løbet af en ynglesæson.

Sløruglen er følsom overfor muse- og rottegifte. Fra udlandet er der eksempler på, at slørugler er døde af forgiftning med anti-blodkoagulerende musegifte.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Borch Grell: Slørugle i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484763

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk