Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tilpasning til saltproblemet

Oprindelig forfatter HDr

En anden vigtig begrænsende faktor for levende organismer på strandenge er de salte omgivelser. Jordbundens saltholdighed kan ikke blot være høj, men er også meget variabel, idet den bestemmes af vanddækning, nedbør og fordampning. Efter et regnskyl kan saltholdigheden være meget lav, men på varme dage med stor fordampning kan den nærme sig 100 %o. Dette er et problem, fordi dyrenes stofskifte fungerer bedst ved en bestemt saltholdighed i kroppen (svarende til 10-20 ‰). Se også Salt for beskrivelse af saltproblemer.

Det er karakteristisk for de insekter, der lever på strandenge, at saltkoncentrationen i deres kropsvæske varierer langt mindre end saltkoncentrationen i omgivelserne. De er altså i stand til at regulere deres indre saltkoncentration, således at optagelse og udskillelse af vand og salte er i balance. Hvis et insekt befinder sig i saltvand, vil den osmotiske forskel bevirke, at saltioner trænger ind i kroppen, f.eks. via tarmkanalen, og at vand forlader kroppen. Et ferskvandsinsekt, der anbringes ved forskellige saltkoncentrationer, er kun i stand til at regulere ved meget lave koncentrationer (ved aktivt at optage saltioner), mens koncentrationen i kropsvæsken vil være lig med omgivelsernes ved en stigende koncentration. Ved en bestemt høj koncentration vil dyret derfor dø. Hos et insekt, der er tilpasset salte omgivelser, vil kropsvæskens saltkoncentration være næsten konstant, også ved meget høje koncentrationer i omgivelserne, fordi dyret effektivt er i stand til at skille sig af med det overflødige og farlige salt. En del af det overskydende salt udskilles af spytkirtlerne, men det meste udskilles via kirtler i bagtarmen.

Saltudskillelsen er en aktiv fysiologisk proces, som kræver en betydelig energimængde. Således fordobles iltoptagelsen, hvis saltholdigheden øges fra 10 til 30 ‰. Dyrenes iltproblem under vanddækningen, der er beskrevet ovenfor, vil derfor blive forværret. Årsagen til at så relativt få insekter har tilpasset sig livet i marsken og på vaden, skal formodentlig findes i dette forhold.

Annonce

Strandengens insekter indtager en stor del af saltet med føden, især dem som lever af planter. Mange er dog i stand til at vurdere fødens saltholdighed og foretrækker i forsøg tydeligt den mindst saltholdige føde. I naturen vælger de planter med lav saltholdighed, eller de fouragerer på bestemte tidspunkter, hvor saltholdigheden er lav. F.eks. indsamler Bledius spectabilis især alger efter regn og opbevarer et forråd af saltfattige alger i sine gange. Men kan dyrene ikke undgå salt føde, har de altså effektive muligheder for at udskille saltet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Dreisig: Tilpasning til saltproblemet i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484548

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk