Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Strandoverdrevets planter

Oprindelig forfatter PeVe

Strandoverdrev er den gængse betegnelse for den lysåbne og ret tørre vegetation, der ofte findes oven for saltengen. Strandoverdrevene kan danne en zone i direkte fortsættelse af saltengen (figur 8-33), eller de kan træffes på ældre rullestensstrandvolde og andre højereliggende, kystnære arealer uden direkte tilknytning til anden strandengsvegetation (figur 7-44). Strandoverdrevet oversvømmes normalt ikke, men bliver påvirket af luftbåret salt fra havet, og det præger vegetationen.

Strandoverdrevets lysåbne vegetation er præget af græsser og urter, men ofte er der også spredt opvækst af træer og buske. Vegetationen domineres af de samme arter som græsland inde i landet, f.eks. rød svingel, fåre-svingel, almindelig hvene, fløjlsgræs, almindelig rajgræs, vellugtende gulaks, bidende stenurt, draphavre og almindelig kvik (se Hvordan kender man græsland?). Men vegetationen rummer desuden salttolerante, overvejende kystbundne arter som engelskgræs og strandvejbred, der også er almindelige på saltengen, og sjældnere arter som strand-krageklo, dansk astragel og hjorterod (figur 15-18), mangeblomstret ranunkel og rosen-katost.

Mange strandoverdrevsarter vokser overvejende i de sydlige eller sydøstlige egne af landet, og adskillige af dem findes først og fremmest på indlandslokaliteter øst og sydøst for os i Europa. Det tyder på, at klimafaktorer såsom høj sommertemperatur og lav nedbør kan have betydning for disse arters forekomst på de danske strandoverdrev.

Annonce

På gamle, udvaskede strandvolde kan materialet efterhånden blive så næringsfattigt, at hedelyng, bølget bunke og andre hedeplanter vandrer ind, og strandoverdrevet bliver til en lyng- og græshede.

 FIGUR 8-33. Strandoverdrev på Enø ved Dybsø Fjord, Sydsjælland. På strandoverdrevet, der på begge sider er omgivet af salteng, ses strand-mandstro og enkelte små rosenbuske. Juli 2003.

FIGUR 8-33. Strandoverdrev på Enø ved Dybsø Fjord, Sydsjælland. På strandoverdrevet, der på begge sider er omgivet af salteng, ses strand-mandstro og enkelte små rosenbuske. Juli 2003.

Mens der kun vokser ganske få mosser på saltengene – mest kendt er salt bægermos (Pottia heimii) – rummer strandoverdrevene en noget rigere mosflora. De små arter, hårspidset jomfruhår (Polytrichum piliferum) og ene-jomfruhår (Polytrichum juniperinum), som også kendes fra klitter, er således karakteristiske for ugødskede strandoverdrev. Desuden træffes f.eks. kløvtand (Dicranum) og kransemos (Rhytidiadelphus).

Klimaksvegetationen selv på den mest kystnære del af strandoverdrevene er formodentlig krat eller lav skov. De lysåbne strandoverdrev er derfor betinget af græsning, som det meste græsland i øvrigt. Hvor græsningen hører op, trænges den lysåbne vegetation efterhånden tilbage af træer og buske som slåen, havtorn, arter af rose, engriflet og almindelig hvidtjørn, almindelig hyld, ene, almindelig røn og vild æble.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Vestergaard: Strandoverdrevets planter i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484536

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk