Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Strandengens dannelse

Oprindelig forfatter PeVe

Strandengene dannes og udvikles i et samspil mellem flere nøglefaktorer. Dels de tidvise oversvømmelser med salt- eller brakvand, der skyldes havspejlets svingninger, og dels det materiale, der tilføres med havvandet ved højvande. Dertil kommer, at strandengene fra gammel tid har været udnyttet til græsning og slæt.

Meget beskyttede kyster

Langs kyststrækninger med lille bølgeaktivitet, svagt tidevand og lav saltholdighed, som langs Østersøen, udvikles der strandrørsumpe af bl.a. tagrør på lavt vand. Tilførslen af materiale med havvandet er beskeden, men overfladen kan alligevel langsomt blive højnet, især på grund af ophobning af dødt materiale fra de planter, der vokser på stedet.

Hvor overfladen på den måde efterhånden når op til omkring middelvandstandsniveauet, begynder planter, der er karakteristiske for geolittoralzonen, først og fremmest strand-annelgræs og kryb-hvene, at vandre ind i rørsumpen, og den våde strandrørsump, som er uden bunddækkende planter, bliver til en mere tør strandrørsump med bunddække. Hvis der derefter indføres kreatur- eller fåregræsning, vil denne rørsump blive forvandlet til en salteng.

Annonce

Arealet med rørsump behøver imidlertid ikke at blive mindre af den grund. Hvis vandarealet uden for rørsumpen bliver stadig mere lavvandet på grund af materialetilførsel med havvandet, vil den våde rørsump kunne brede sig udad på havbunden – strandengszonen bliver bredere. Der er mange eksempler på, at lavvandede, beskyttede bugter og vige på den måde gror til med strandeng (figur 8-2).

Mindre beskyttede kyster

Langs kyster med kraftigere bølgeaktivitet, kraftigere tidevand og højere saltholdighed, som f.eks. langs sydkysten af Læsø, trives rørsumpplanterne dårligt eller slet ikke. På sådanne kyster dannes den geolittorale strandeng ved aflejring af materiale, der tilføres ved højvande på samme måde som ved Vadehavet.

I stærkt tidevandspræget miljø under mere eksponerede forhold, som man her i landet finder ved Vadehavet, udvikles strandengen som vist på figur 8-6. Tidevandssaltengen, marsken, udvikles ud fra vaden. Vadernes ganske svagt skrånende sand- og siltflader tørlægges og oversvømmes to gange i døgnet. Med tidevandet transporteres store mængder finkornet materiale ind på vaderne, hvor det kan aflejres. Når vadens niveau er hævet til omkring 25-30 cm under middelhøjvandslinjen, begynder landplanter, først og fremmest kveller, men også vadegræs at indvandre, og der udvikles en kvellervade i højdeintervallet op til middelhøjvandslinjen.

Kvellervaden er strandengens pionerstadium ved Vadehavet. På den øverste del af kvellervaden indvandrer andre strandengsplanter, først og fremmest strand-annelgræs, og fra omkring middelhøjvandslinjen er der sammenhængende marskvegetation. Marsken kan være af meget betydelig horisontal udstrækning, men vertikalt strækker den sig kun op til ca. 1-1,5 m over middelvandstandslinjen. Marskudviklingen fremmes stærkt af især annelgræssets evne til at tilbageholde partikler, der er opslemmet i vandet under højvande. Alt efter bølgeaktiviteten aflejres der partikler af forskellig kornstørrelse. Det viser sig på et jordbundsprofil som skiftende lag af finere og grovere partikler (figur 8-6).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Vestergaard: Strandengens dannelse i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484555

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk