Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vadens smådyr

Oprindelig forfatter HDr

 FIGUR 8-42 (a). Vade med sandhobe opkastet af den gravende rovbille Bledius spectabilis.

FIGUR 8-42 (a). Vade med sandhobe opkastet af den gravende rovbille Bledius spectabilis.

Vaden overskylles som nævnt af tidevandet to gange i døgnet og er præget af åbne sand- og mudderflader med en sparsom vegetation. Her har kun få dyr været i stand til at etablere sig. De fleste lever på de øverste få meter, lige under middelhøjvandslinjen, hvor vanddækningen varer ca. 5 timer ved hvert højvande. Her findes et specielt samfund af gravende biller, hvis vigtigste medlem er rovbillen Bledius spectabilis (figur 8-42). Denne art opgraver små sandhobe, der ses i et få meter bredt bælte i kveller-zonen. Andre arter af slægten Bledius lever ligeledes i gange på sandede steder. Selv om de tilhører rovbillefamilien, lever de af alger, som vokser i sandet.

 FIGUR 8-42 (b). En af billerne gravet ud.

FIGUR 8-42 (b). En af billerne gravet ud.

En anden slægt af biller på vaden er Heterocerus, der lever på samme måde som Blediusarterne (figur 8-43 og 8-48C). En del små løbebiller af slægterne Dyschirius og Bembidion lever også på vaden, hvor de jager de gravende biller og deres larver. De graver dog også selv gange. Figur 8-44A og B viser, at Bembidion og dens byttedyr Bledius kun findes ude på den nøgne vade, og at de har den samme fordeling.

Ud over det omtalte billesamfund er der ikke mange insekter på vaden. Larverne af et sækmøl, Coleophora salicorniae, lever på kveller (salturt). Den lille larve lever inde i planten, hvor den æder af frøene (som sidder inde i de opsvulmede stængler). Senere gnaver den det yderste stængelled af og bruger det som „hus“, mens den kravler rundt på planten og æder af denne. Den anden almindelige plante på vaden er vadegræs, en relativt ny art i Danmark, som er bemærkelsesværdigt fri for planteædere her i landet. Man må formode, at der med tiden vil indvandre insekter, som kan udnytte denne ressource.

Annonce

 FIGUR 8-43.Heterocerus-billerne bruger benene og de skovlformede kindbakker til at grave med. Se puppen i figur 8-48C.

FIGUR 8-43.Heterocerus-billerne bruger benene og de skovlformede kindbakker til at grave med. Se puppen i figur 8-48C.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Dreisig: Vadens smådyr i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484543

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk