Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Smådyr i marsken og andre saltenge

Oprindelig forfatter HDr

Marsken har et tæt plantedække, der kun overskylles ved de højeste højvander, ca. hver 14. dag. På grænsen mellem marsk og vade findes en del dyr, som går ud på vaden ved lavvande for at fouragere, men tilbage til den tætte vegetation på marsken ved højvande. Deres aktivitet følger altså en tidevandsrytme. Dette gælder for springtægen Salda littoralis, der både findes i marsken og ude på vaden (figur 8-44C og 8-45). Det er livlige dyr, der løber rundt på overfladen og lever af rov. Denne og flere andre arter af springtæger har mistet evnen til at flyve, et almindeligt fænomen hos kystens insekter (se Tilpasninger hos strandens og klittens smådyr).

Figur 8-44D viser, at ulveedderkopper (Lycosa) især forekommer i marsken, hvor de finder flest byttedyr. Nogle foretager dog også strejftog ud på vaden efter føde. Cicaden Stroggylocephalus agrestis findes udelukkende inde i marsken (figur 8-44E), idet den suger saft af planterne. I den yderste del af marsken findes også mange tanglopper (Orchestia gammarellus), der fouragerer på den opskyllede tang (se boks 7-4).

Figur 8-44.
NID-3-573.png
NID-3-574.png
NID-3-575.png
NID-3-576.png
NID-3-577.png
FIGUR 8-44. Fordelingen af fem insektarter langs en linje vinkelret på grænsen mellem marsk og vade (Skallingen). Dyrene er taget i jordprøver eller fanget i løbet af et døgn i nedgravede fangglas på en linje med 1 meters mellemrum. Vanddækningens varighed ved højvandet er vist med blåt. Af rovbillen var der i alt 38 individer, af løbebillen 376, af springtægen 408, af jagtedderkoppen 128 og af cikaden 52. Ill.: Jørgen Strunge. Data fra feltkursus i økologi.

 FIGUR 8-45. Der lever flere arter af springtæger, også kaldet salttæger, på strande og strandenge.

FIGUR 8-45. Der lever flere arter af springtæger, også kaldet salttæger, på strande og strandenge.

Der lever langt flere insekter på saltengene end på vaden pga. den kortere vanddækning, og fordi det tætte plantedække modererer de mikroklimatiske forhold. Det større antal plantearter giver også føde til flere planteædere. F.eks. lever der ikke mindre end 25 arter af insekter alene på strand-asters. Blandt de planteædende insekter findes et stort antal småsommerfugle, tæger og cikader. Det er karakteristisk, at mange „sarte“, planteædende insekter som bladlus og larver af sommerfugle og biller lever inde i planterne, i galler eller miner eller på planterødderne. Dette beskytter dem mod at blive ført bort af tidevandet. Der findes også større sommerfugle, bl.a. ser man tit de store, hårede larver af ringspinderen Malacosoma castrensis, der æder af planterne (figur 8-46). Den almindeligste græshoppe er strandengsgræshoppen (Corthippus albomarginatus).

Annonce

 FIGUR 8-46. Larverne af ringspinderen Malacosoma castrensis lever på strandvejbred og andre af strandengens planter.

FIGUR 8-46. Larverne af ringspinderen Malacosoma castrensis lever på strandvejbred og andre af strandengens planter.

Blandt rovdyrene ses især mange jagt- og dværgedderkopper. Den 16-plettede mariehøne og dens larver lever af bladlus og kan til tider være talrig. Her findes også myrer, f.eks. er de store tuer af den gule engmyre iøjnefaldende (se boks 8-3).

Nogle af de almindeligste insekter på strandenge er fluer og myg, hvilket skyldes, at deres larver lever i vand eller i fugtig jord eller sand. Man lægger mest mærke til de blodsugende arter, som stikker mennesker, kvæg og andre pattedyr. Stikmyg, f.eks. strandengsmyggen Aedes caspius, har larver, der lever i temporære vandhuller på saltengen. Almindelige er også flere blodsugende arter af mitter, der er ganske små myg. Klæger er ret store blodsugende fluer, hvoraf regnklægen (Haematopota pluvialis) og guldklægen (Chrysops relictus) er almindelige på saltenge, selv om de ikke er specifikke for denne biotop. Til forsvar for blodsugerne kan siges, at de også lever af nektar, og derfor medvirker til bestøvning af planterne.

Clunio marinus er en dansemyg, der kun lever langs kysten. Den er nærmere omtalt nedenfor. Vandfluer og styltefluer er også almindelige på strandenge. De sidste er små, metalskinnende fluer, der kan ses løbe rundt på vandoverfladen. Derudover kan man f.eks. se mange svirrefluer, der lever af nektar i blomster. Deres larver er ofte rovdyr og lever af bladlus. Tangfluer o.a., hvis larver lever i opskyllet tang, er nærmere omtalt i Tangvoldenes dyreliv.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Dreisig: Smådyr i marsken og andre saltenge i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484544

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk