• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Planter i huller og lavninger og på tangbunker

Oprindelig forfatter PeVe

I afløbsløse huller og i lavninger på strandengen er der som før nævnt ofte høje saltkoncentrationer. Artssammensætningen afhænger af lavningernes placering på strandengen, men også af tilførslen af tang ved højvande.

NID-3-538.pngNID-3-539.png
FIGUR 8-24 A) Eve-vegetation: strand-mælde på opskyllet tang ved Sølager, Nordsjælland. August 1970. B) Skarntyde. Foto: P. Vestergaard. Tegning: J. Overgaard Christensen.

I meget salte lavninger, saltpander, kan vegetationen være domineret af kveller eller strandgåsefod. I saltpander højere oppe på strandengen er saltkoncentrationen som regel lavere. Her kan vegetationen være præget af kødet hindeknæ, der dog sjældent helt dækker jordoverfladen. På optrampede arealer på den øverste del af strandengen, hvor de græssende dyr søger læ langs levende hegn eller skovbryn, og hvor der strømmer ferskvand til, vokser der ofte knæbøjet rævehale, tigger-ranunkel, tudse-siv og gåse-potentil.

 FIGUR 8-22. Sandbund på strandengen på Ølsemagle Revle i Køge Bugt farvet af purpursvovlbakterier. September 1968.

FIGUR 8-22. Sandbund på strandengen på Ølsemagle Revle i Køge Bugt farvet af purpursvovlbakterier. September 1968.

Tang, der føres ind på kysten ved højvande, spiller en stor rolle for plantevæksten på strandengen. I tangfyldte lavninger kan f.eks. den sjældne tangurt dominere (figur 8-23). Når tangen rådner, frigøres der næringsstoffer. Når det sker uden tilstedeværelse af ilt, dannes der svovlbrinte, som purpursvovlbakterier kan udnytte i deres fotosyntese. Derfor ser man ofte røde belægninger af disse bakterier i bunden af lavninger (figur 8-22).

Annonce

Den vegetation af højere planter, der er knyttet til tang, kaldes ofte for evevegetation. Den kan danne smalle bånd på velafgrænsede opskylslinjer, eller den kan dække større arealer. Mindre øer kan være helt dækket af evevegeation. Men den opskyllede tang er ikke stabil; den nedbrydes, og ved næste højvande efterlades tangen måske et nyt sted. Evevegetationen er derfor et omskifteligt og ustabilt element på strandengen.

 FIGUR 8-23. Tangurt dominerer i en tangfyldt lavning på en strandeng ved Kalløgrå, Østlolland. Juli 1986.

FIGUR 8-23. Tangurt dominerer i en tangfyldt lavning på en strandeng ved Kalløgrå, Østlolland. Juli 1986.

Ofte er der knyttet en artssuccession til den gradvise nedbrydning og omsætning af tangen.

På den nedre del af strandengen, hvor den opskyllede tang hyppigt fornyes og derfor er uomsat og med højt saltindhold, dominerer enårige arter af mælde, især strand-mælde (figur 8-24), spyd-mælde og svine-mælde. På ældre, mere nedbrudt tang længere inde på strandengen, hvor saltindholdet er lavere, afløses mældearterne af flerårige arter, mest almindelig kvik. Mere lokalt vokser lugtløs kamille, kruset skræppe, horse-tidsel, gåse-potentil og skarntyde. Mange af ukrudtsarterne på dyrkede marker, f.eks. ager-svinemælk, burre-snerre, svine-mælde og vej-pileurt, har formodentlig oprindeligt spredt sig ind på markerne fra tangpåvirkede kyster. Se også kapitlet De eksponerede kyster om tang på sandstranden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Vestergaard: Planter i huller og lavninger og på tangbunker i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484576

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Planter i huller og lavninger og på tangbunker
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Naturen i Danmark

  • Historik