Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Indslæbte arter

Oprindelige forfattere PAGG, Grell og SiNL

 FIGUR 10-6 (a). To af de eksotiske plantearter, som botanikere har fundet i tidens løb ved oliemøllerne på Århus Havn og ved Københavns Havn. Billede a viser en grøn bynkeambrosie.

FIGUR 10-6 (a). To af de eksotiske plantearter, som botanikere har fundet i tidens løb ved oliemøllerne på Århus Havn og ved Københavns Havn. Billede a viser en grøn bynkeambrosie.

Indslæbningen af plantearter fra andre lande starter ofte i byerne, da det er her, der bor flest mennesker hvoraf mange rejser, og der sker en stor indførsel af råvarer mv. fra udlandet. En del af de indslæbte arter tilpasser sig levevilkårene i Danmark og bliver naturaliseret.

Et eksempel på en naturaliseret art er den lille blålige tråd-ærenpris fra Kaukasus, der kom hertil i omkring 1930. I dag kan man finde denne art i næsten enhver dansk græsplæne.

Ud over de naturaliserede arter kan man udpege mere end tusinde arter, som bliver indslæbt eller indført og som kan forvilde sig tilfældigt uden at blive egentlig naturaliseret. Arterne er her så at sige i transit og slår sig ikke ned permanent.

Annonce

En foreløbig udarbejdet „cityliste“ fra København indeholder ca. 600 indslæbte plantearter, der jævnligt forekommer i byen, og der er nye fund hvert år. Når man f.eks. renser stuefuglens bur eller lægger fuglefrø ud til havens vilde fugle, bliver der spredt en masse frø. Frøene spirer op, og en skønne dag har man hirse, kanariegræs, sennep, solsikke, majs og durra i sin have. I frøblandingerne kan der også være ukrudtsfrø, som betyder, at der i Danmark pludselig forekommer eksotiske arter som indisk stenkløver, agermysike og den giftige plante pigæble.

 FIGUR 10-6 (b). Guldklematis.

FIGUR 10-6 (b). Guldklematis.

På havnearealer kan man finde mange specielle arter, der stammer fra import af råvarer med skib eller fra pakkemateriale mv. ombord på skibet. En del af arterne er ukrudt i den afgrøde, som er blevet importeret. Ved den gamle sojakagefabrik ved Islands Brygge i København og ved oliemøllen ved Århus Havn er der gennem tiden fundet mange nord- og sydamerikanske arter (figur 10-6). De er vokset frem fra indslæbte frø og står og vidner om havnearealets historie som lossested for alskens råvarer gennem tiden fra de eksotiske lande langt væk. Der er bl.a. fundet arter med fantasifulde og dog korrekte artsnavne som blågrøn skærmaks, bynkeambrosie, durra, kinajute, kongekommen, skræppebrodfrø og småhaget pigfrø.

På det tidligere militære område Holmen i Københavns Havn fandt en gruppe botanikere på en ekskursion i midten af 1990'erne en for Danmark ukendt star-art, der stod som en stor bestand i udkanten af en græsrabat. Det viste at være russisk star, der findes naturligt i Baltikum, Kaliningrad, Polen og Mecklenburg. Den russiske star kan være fulgt med de tyske tropper og deres krigsmateriel til Danmark under anden verdenskrig, da de indtog Holmen og oprettede en base her.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peder Agger, Michael Borch Grell, Signe Nepper Larsen: Indslæbte arter i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484635

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk