• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dyr, der både lever i og uden for husene

Oprindelige forfattere PAGG, Grell og SiNL

En karakteristisk sommerfugl, der træffes såvel udenfor som inden for husene er dagpåfugleøje (Inachis io). Den flyver fra de første lune solskinsdage i marts og til oktober. Dens larver lever udelukkende af brændenælde. Om sommeren ses den voksne især i blomsterrige haver og tiltrækkes ikke mindst af sommerfuglebu ske. Når det bliver koldt, finder den et fredeligt sted, hvor den sidder ubevægeligt hele vinteren. Sommerfuglen går i vinterdvale, den såkaldte diapause, hvor stofskiftet er nedsat til et absolut minimum (figur 10-10). Undertiden samler adskillige eksemplarer sig det samme sted. Det kan f.eks.. være i udhuse, loftsrum, kældre eller mørke kroge inde i boligerne, hvor støvekosten ikke kommer.

Blandt de andre almindelige dagsommerfugle, der hyppigt kan ses i byer og haver er nældens takvinge (Aglais urticae), admiral (Vanessa atalanta) samt stor (Pieris brassicae) og lille kålsommerfugl (Artogeia rapae).

Sort havemyre er et andet eksempel på et dyr, der som nævnt ovenfor ubesværet veksler mellem at opholde sig udenfor og inden for husene. Ofte har havemyrerne anlagt deres bo under sten eller fliser. Boet er flerårigt, og dyrene lever med en kompleks social organisering. De små myrer, man ser myldre rundt på jorden eller inde i husene, er vingeløse arbejdermyrer, der henter føde hjem til boet. Føden er sukkerholdige bladlusekskrementer, døde insekter og forskellige madrester mv.

Annonce

 FIGUR 10-10. Dagsommerfugl i vinterdvale i hus.

FIGUR 10-10. Dagsommerfugl i vinterdvale i hus.

I boet lever vingede hanner og hunner, der er noget større end arbejderne – hunnerne størst.

De kommer kun uden for boet én gang om året, nemlig når de sværmer en varm solskinsdag sidst på sommeren eller først på efteråret. I sværmene mødes hunner og hanner fra forskellige boer. Ofte vil man opdage sværmende myrer ved at store flokke af måger – især hættemåger – flakser rundt i luften og snapper flyvemyrerne. De er tilsyneladende en stor delikatesse for fuglene.

Moderne byggeteknik har skabt fremragende levemuligheder for myrerne under husene og har dermed fremmet myrernes adgang til boligens indre. Myrerne stifter bo i hulrummene i det lag af sten og grus under huset, der fungerer som dræn. Den konstante centralvarme oppefra gør dette til et lunt og lækkert levested for de små dyr. Det tynde betonlag mellem hus og fundament sprækker hurtigt, hvorefter myrerne nemt gnaver sig gennem plasticlag og mineraluldsmåtter. Herefter er der direkte adgang til køkkenregionerne med de gode fødemuligheder. For 100 år siden havde myrerne ikke de samme muligheder for at erobre nyt terræn i byggematerialerne under husene. Samtidig var varmetilførslen langt mere ustabil.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peder Agger, Michael Borch Grell, Signe Nepper Larsen: Dyr, der både lever i og uden for husene i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484640

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Dyr, der både lever i og uden for husene Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Naturen i Danmark

  • Historik