Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dyrene og deres tilpasninger

Oprindelige forfattere PAGG, Grell og SiNL

Byerne tilbyder dyrene visse levemuligheder, men sætter også begrænsninger. Det er fortrinsvis dyr med stor omstillingsevne, der har tilpasset sig bylandskabets biotoper og menneskets boliger som levested, men her findes også visse specialister. Det er karakteristisk for byfaunaen, at langt de fleste dyr er indvandret til bymiljøet af egen drift. Byens vilde dyr repræsenterer derfor ægte natur i betydningen organismer, der spontant har indfundet sig uden at være anbragt som et resultat af en bevidst menneskelig handling.

De bylevende dyrearter er generelt almindelige i det meste af landet. Nogle få dyrearter er dog afhængige af byen som et særligt levested. Ofte er der tale om dyr, der oprindeligt hører hjemme i bjerglandskaber som f.eks. tamdue (klippedue), mursejler og husrødstjert, eller insekter, der stammer fra sydligere himmelstrøg, men kan trives i vore boligers stabile og lune miljø. Dyrearter, der er tilpassede specielle naturtyper som f.eks. heder eller har store arealkrav som ørne, kan derimod ikke trives i bylandskabet.

Den talrigeste dyregruppe er insekterne. Blandt de insekter, der ofte træffes i bylandskabet er biller, ørentvister, kakerlakker, fårekyllinger, cikader, stankelben, fluer, myg, bladlus, honningbier, humlebier, hvepse, svirrefluer, myrer, dagsommerfugle og natsværmere. Hertil kommer forskellige arter af de selvstændige grupper edderkopper, snegle, bænkebidere, tusindben og skolopendre. Den næsttalrigeste gruppe er fuglene. Denne gruppe behandles i kapitlet Fugle, hvortil der henvises. Se Fuglenes indvandring og de følgende afsnit.

Annonce

Kun få arter af pattedyr lever i byer. Ræv, husmår, brun rotte, halsbåndsmus og husmus er blandt de mest udbredte. Hvor villaområder støder op til skove, træffes pindsvin og egern. Disse dyr behandles nærmere i afsnittene i kapitlet Pattedyr samt i bindet om naturen i skoven.

Padder og krybdyr er temmelig sjældne i bylandskabet. Den typiske repræsentant for padderne er skrubtudsen. Den træffes ikke sjældent som overvintrende i kompostbunker i haver, og efter den korte parringstid tidligt på foråret udnytter mange skrubtudser de gode fødemuligheder i haverne resten af sommeren. Andre bylevende arter af padder og krybdyr er butsnudet frø, grønbroget tudse (også kaldet for fløjtetudse) og snog.

Der er kun begrænset viden om byfaunaens bestandsudvikling, dyrenes tætheder og fordelingsmønstre. Der mangler især faglig viden om, hvordan byens dyreliv har ændret sig gennem tiden. I det følgende omtales en række af de hvirvelløse dyr og hvirveldyr, der optræder i bebyggede områder og inde i husene. Fokus er på de mest karakteristiske dyr.

NID-3-696.pngNID-3-697.png
FIGUR 10-7. Fuglekasser, der er indbyggede i murstensvæg. Engelstedgade, København. Foto: M.B. Grell.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peder Agger, Michael Borch Grell, Signe Nepper Larsen: Dyrene og deres tilpasninger i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484641

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk