Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tilpasninger hos rørsumpens smådyr

Oprindelige forfattere BONi og SToft

 FIGUR 4-27. Insekter, der lever inde i tagrørsstængler, angriber stængelled i bestemte højder. Figuren viser en blomstrende tagrørsstængel, der ikke tidligere har været angrebet af insekter (til venstre) og en stængel angrebet af uglelarver (til højre); denne stængel har sat sideskud. Nogle insektarter kan angribe de intakte stængler (primære insektangreb), andre er mere eller mindre afhængige af tidligere insektangreb i stænglerne (sekundære insektangreb).

FIGUR 4-27. Insekter, der lever inde i tagrørsstængler, angriber stængelled i bestemte højder. Figuren viser en blomstrende tagrørsstængel, der ikke tidligere har været angrebet af insekter (til venstre) og en stængel angrebet af uglelarver (til højre); denne stængel har sat sideskud. Nogle insektarter kan angribe de intakte stængler (primære insektangreb), andre er mere eller mindre afhængige af tidligere insektangreb i stænglerne (sekundære insektangreb).

En rørsump er ofte en monokultur; vegetationen er derfor artsfattig i forhold til andre mosetyper. sammenlignet med andre planter har tagrør til gengæld et meget stort antal (over 100) planteædende insekter, som udelukkende lever af denne plante (figur 4-27).

Stængler og skud

Larver af mere end 30 insektarter udnytter f.eks. tagrør ved at bore i stænglen og begnave det bløde marvvæv. Hyppigst blandt disse er fritfluer, Chloropidae (se figur 4-32) og sommerfugle af uglefamilien – specielt to arter af slægten Archanara kan forårsage død af topskud og derved inducere fremvækst af sideskud. Disse arter kan karakteriseres som nøglearter, fordi deres forekomst er en forudsætning for mange af de øvrige insekters tilstedeværelse. Andre stængelborende og galledannende arter findes således overvejende på de næringsrige sideskud, der dannes som følge af uglernes beskadigelse af hovedskuddet. Flere fritfluearters larver lever i de gange, uglelarverne har gnavet, og ernærer sig af deres ekskrementer.

Blade

 FIGUR 4-28. Koloni af melet blommebladlus (Hyalopterus pruni) på undersiden af tagrørsblad. Bladlusene har besøg af dobbeltbåndet svirreflue (Episyrphus balteatus). Fluen slikker honningdug og lægger sine æg i nærheden af kolonien; dens larver lever af bladlusene.

FIGUR 4-28. Koloni af melet blommebladlus (Hyalopterus pruni) på undersiden af tagrørsblad. Bladlusene har besøg af dobbeltbåndet svirreflue (Episyrphus balteatus). Fluen slikker honningdug og lægger sine æg i nærheden af kolonien; dens larver lever af bladlusene.

Kun få bladgnavende insekter udnytter tagrør, hvilket skyldes kiselindholdet i bladene. Dette mekaniske planteforsvar omgås – foruden af stængelborerne – også af saftsugere som bladlus og skjoldlus, der stikker snablen direkte i plantens ledningsstrenge. Melet blommebladlus, Hyalopterus pruni, har tagrør som sin sommervært og kan her danne kolonier, der næsten dækker bladenes undersider (figur 4-28). Minerende insektlarver, f.eks. minérfluen Agromyza phragmitidis undgår de kiselforstærkede bladribber ved at gnave sig frem gennem det saftige grønne bladkød mellem ribberne (figur 4-29).

Annonce

Også galledannere snyder plantens forsvarsværk. De påvirker plantens vækst, så den danner en huleformet galle omkring dyret. I gallen dannes frisk væv, som både er næringsrigt og har et lavt indhold af kisel. I gallen er dyret desuden beskyttet mod mange potentielle fjender. På tagrør findes karakteristiske galler af især fritfluer samt galmyg og galmider (figur 4-30).

Specialiserede fjender

 FIGUR 4-29. Skematisk tværsnit gennem et tagrørsblad med mine dannet af en minérfluelarve, Agromyza phragmitidis. De tidlige larvestadier undgår de forstærkede ledningsstrenge og det yderste cellelag på bladets over- og underside. Disse yderste celler har et højt kiselindhold.

FIGUR 4-29. Skematisk tværsnit gennem et tagrørsblad med mine dannet af en minérfluelarve, Agromyza phragmitidis. De tidlige larvestadier undgår de forstærkede ledningsstrenge og det yderste cellelag på bladets over- og underside. Disse yderste celler har et højt kiselindhold.

Et så righoldigt liv af specialiserede planteædere er naturligvis basis for tilsvarende mange naturlige fjender. På grund af den skjulte levevis, mange af tagrørs planteædere har, og som gør dem utilgængelige for de fleste rovdyr, er det i særlig grad de såkaldte parasitoider, der er vigtige blandt fjenderne. De gennemfører larveudviklingen parasitisk inde i et andet insekt, men dræber til slut deres vært, når de skal forpuppe sig. Det er specielt snyltehvepse, hvis hunner ofte har en lang læggebrod, som de kan bore ind i en tagrørsstængel eller en galle for at lægge æg på eller i de larver, der lever derinde.

Ikke-specifikke rørskovssmådyr

Besøger man en rørskov om sommeren, vil man imidlertid se mange andre smådyr end den specifikke tagrørsfauna. Den reelle artsrigdom er det nærmest umuligt at sætte tal på. En engelsk undersøgelse påviste f.eks. 90 ordner og familier af hvirvelløse dyr, heraf alene 52 familier af fluer og myg.

 FIGUR 4-30. Nogle galler på tagrør: cigargalle (til venstre frisk galle, i midten 1 år gammel) fremkaldt af fritflueangreb, Lipara; de øverste stængelled er stærkt forkortede, sammentrængte og opsvulmede. Til højre: Galle af galmiden Steneotarsonemus phragmitidis, der ligeledes angriber tagrørets skudspidser. I gallens indre findes tusindvis af små brune mider.

FIGUR 4-30. Nogle galler på tagrør: cigargalle (til venstre frisk galle, i midten 1 år gammel) fremkaldt af fritflueangreb, Lipara; de øverste stængelled er stærkt forkortede, sammentrængte og opsvulmede. Til højre: Galle af galmiden Steneotarsonemus phragmitidis, der ligeledes angriber tagrørets skudspidser. I gallens indre findes tusindvis af små brune mider.

Til denne rigdom bidrager herbivorer på andre planter end tagrør, nedbrydere som regnorme og insekter i bundlaget samt efterfølgende fødekædeled af rovdyr og parasitoider. Det dyreliv, der ikke er knyttet til levende planter, er mindre specifikt og vil være meget ens i enge, moser og rørsumpe.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Boy Overgaard Nielsen, Søren Toft: Tilpasninger hos rørsumpens smådyr i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 21. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484352

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk