Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Smådyrene og deres tilpasninger

Oprindelige forfattere BONi og SToft

Moser og enge rummer både landlevende (terrestriske) og vandlevende (akvatiske) smådyr. Nogle akvatiske arter tilbringer hele livet i vand huller, grøfter og lign., f.eks. fladorme, dafnier, vandmider, vandbiller. Andre er vandlevende i nymfe- eller larvestadierne, men luftlevende som voksne, f.eks. døgnfluer, guldsmede, dansemyg. Sidstnævnte lever sammen med – og for guldsmedenes vedkommende til dels af – de egentlig terrestriske former. Der er dog en glidende overgang mellem terrestriske og akvatiske dyr, idet flere af de landlevende arter viser udprægede tilpasninger til det vanddominerede miljø – de kaldes semi-akvatiske. De egentlig akvatiske dyr omtales ikke nærmere her, men beskrives i bindet om de ferske vande.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Boy Overgaard Nielsen, Søren Toft: Smådyrene og deres tilpasninger i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484355

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk