Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Urup Dam - en "klassisk" kalkeng

Oprindelig forfatter SiNL

Urup Dam er et fint eksempel på en kalkeng og anvendes ofte som typelokalitet, da mange af de vigtige indikatorarter for danske kalkenge netop findes her. Urup dam er ca. 20 ha stor og ligger i det østfynske morænelandskab mellem Langeskov og Kerteminde. Her ligger kalken nogle steder så højt i terrænet, at der skabes idéelle betingelser for kalkelskende plantearter.

Man bevæger sig ind i området fra en smal vej langt fra hovedvejene og motorvejene tværs over Fyn. området er privatejet, så adgang til de botaniske herligheder skal ske efter nærmere aftale. selve Urup Dam ligger som et relativt fladt engareal med kvæggræsning og mindre sjapvandsområder. Der er også lidt artsfattig rørsump i hjørnerne rundt om området.

Kalkengen er en af de mest artsrige naturtyper med mange sjældne plantearter – artstætheden kan ligge på 20-30 arter pr. m2. Op mod halvdelen af arterne er bredbladede urter. I Urup Dam kan man træffe sjældenheder som den lidt uanselige ca. 5-15 cm høje mygblomst med de gulgrønne, lidt glinsende stængler. Den meget sjældne orkidé langakset trådspore har vokset i området, men er måske forsvundet i dag. Man kan også finde karakteristiske arter som sumphullæbe med de sart rosa til hvide blomster, kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt, butblomstret siv, eng-ensian og forskellige kalkelskende stararter som hirse-star, blågrøn star og krognæb-star. Og der er større bestande af hvas avneknippe.

Annonce

Urup Dam blev fredet i 1973 med det formål at bevare mosens enestående planteliv. Lokaliteten har antagelig igennem århundreder været brugt til høslet, sandsynligvis i kombination med ekstensiv græsning. Siden 1980 er området med sikkerhed blevet afgræsset med omkring 2 ungkreaturer pr. hektar i sommerperioden. Særlige forhold i 1993/94 betød, at kreaturerne gik ude på lokaliteten hele efteråret og vinteren frem til marts. Det fik stor betydning for udviklingen af mygblomst og langakset trådspore. Bestanden af mygblomst steg voldsomt fra ganske få individer i 1980'erne til over 1200 i 2002, mens langakset trådspore ikke med sikkerhed er blevet fundet siden 1993.

Det er Fyns Amt, som siden 1980'erne har overvåget naturens udvikling i Urup Dam, herunder især bestandsudviklingen af mygblomst og langakset trådspore.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Signe Nepper Larsen: Urup Dam - en "klassisk" kalkeng i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484329

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk