Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nydam i Gribskov - genopretning ved høslæt

Oprindelig forfatter SiNL

I den sydvestlige del af Gribskov i Nordsjælland midt mellem tætte bevoksninger med nåletræer og bøg ligger en lille lysåben eng på knap en hektar, hvor der er høstet hø siden 1996. Engen slås med le, og høet håndrives lige omkring 1. juli af ca. 30 frivillige i Strøgårdsvang Høslætlaug. Man kommer til Nydam ved at følge Helsingevej fra Hillerød eller Helsinge, som går tværs gennem Gribskov, der er Danmarks næststørste samlede skovområde på ca. 56 km2. Fra parkeringspladsen ved Enghavehus kan man gå de ca. 1-2 km ind i skoven til Nydam, der ligger langs skovvejen i en lavere del af Gribskov.

Oprindeligt var området en lille skoveng, som var forpagtet bort som høeng til landmænd i omegnen eller til skovens folk. Driften af området med høslæt ophørte sandsynligvis kort efter anden verdenskrig og blev først genoptaget i 1996 som led i et forsøg med at genoprette høenge i Gribskov. Plejetiltagene startede med rydning af krat, og derefter er der blevet slået hø hvert eneste år. Selv med en så forholdsvis kort plejeperiode kan der allerede ses resultater i form af ændringer i vegetationen.

Størsteparten af Nydam var ved plejens start dækket af en kraftig, meterhøj vegetation med de højtvoksende græsser eng-rørhvene og rørgræs. Efter de første par slåninger og bortrivning af det afslåede virkede engen ret uinteressant – en artsfattig brun bund med de stive, afhuggede stængelbaser af rørgræs. Men et lille parti med engplanter som eng-nellikerod, trævlekrone, eng-forglemmigej, kær-snerre og lav ranunkel dukkede op. Efter yderligere nogle år fremstår Nydam nu som en eng med vajende buske af eng-rævehale, fløjlsgræs, mose-bunke, knop-siv og lyse-siv, der dog holdes nede ved slættet.

Annonce

De mest artsrige partier med op til 25 arter pr. m2 ligger i den laveste og mest næringsfattige og tørveprægede bund. Her vokser pillestar, skov-star og mellembrudt star sammen med hirse-star, kær-tidsel, trævlekrone, eng-viol og kødfarvet gøgeurt.

Eksemplet med Nydam viser, hvor stort et potentiale der er for med forholdsvis enkle midler at genoprette naturen i opgivne engområder. En høeng med naturpleje får forbavsende hurtigt en høj artsrigdom og autenticitet. Det vurderes, at engarterne i Nydam dels er spiret fra frøbanken, dels er indvandret via dyrespredning og vindspredning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Signe Nepper Larsen: Nydam i Gribskov - genopretning ved høslæt i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484330

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk