Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andre dværgbuske

Oprindelige forfattere IKS og TR-N

 FIGUR 6-14. Tyttebær på 3 år gammel brandtomt. Nørholm Hede august 2005.

FIGUR 6-14. Tyttebær på 3 år gammel brandtomt. Nørholm Hede august 2005.

Tyttebær er et element i heden og ikke som hedelyng og revling en af de planter, som former den.

Den vokser først og fremmest i områder nord for os, og nogle steder kan den dominere bundvegetationen. Den har lange og krybende, underjordiske jordstængler og kan ofte danne tætte tæpper sammen med revling (figur 6-13), men den optræder også i mere åben hedevegetation sammen med tormentil og skovstjerne. Tyttebær tåler en vis skygge og vokser derfor også i lysåbne skove og på heder under tilgroning med træer. Formeringen foregår som hos revling overvejende vegetativt, da frøenes spiringsevne er lav.

Tyttebær overlever let en brand. Frøene går til grunde, men de underjordiske jordstængler er helt upåvirkede af branden. De har derfor en fordel i årene lige efter branden, hvor de kan dominere i en kort årrække (figur 6-14). Hvis branden er meget kraftig, dør også de underjordiske stængler. Så må koloniseringen foregå ved, at frø fra andre områder spredes, og det går meget langsomt.

Annonce

 FIGUR 6-15. Man finder ofte håret visse langs vejkanter, hvor vegetationen er mere åben, morlaget tyndere og støv fra vejen tilfører mineraler.

FIGUR 6-15. Man finder ofte håret visse langs vejkanter, hvor vegetationen er mere åben, morlaget tyndere og støv fra vejen tilfører mineraler.

Vissearterne er knyttet til indlandsklitterne på hedesletterne, især i Vestjylland. I Danmark har vi engelsk visse, håret visse (figur 6-15) og farve-visse. Engelsk visse og håret visse er hyppigst på den næringsfattige hede på tør bund. Håret visse er knyttet til de tørreste heder med ret tyndt morlag. Begge arter breder sig også ind over mere næringsrig, tidligere dyrket jord. Farve-visse findes kun på de mere næringsrige heder. Engelsk visse er stadig almindelig, men både håret visse og farvevisse synes at være kraftigt på retur, efterhånden som hederne gror til og morlaget bliver tykkere.

Vissearterne regenererer hurtigt efter brand og får en kortvarig opblomstring. Det kan hænge sammen med de kortvarigt forbedrede næringsforhold efter branden.

Hede-melbærris er knyttet til den mest tørre del af heden, hvor morlaget er tyndere. Den henter vand ved hjælp af rødder, der går dybt ned i mineraljorden. Den formerer sig overvejende vegetativt med rodslående skud, og ses oftest på sydvendte skråninger, hvor den kan danne tætte måtter. Hvis den vokser i løst sand, er skuddene ofte underjordiske, og kun bladene titter frem over sandet. Hede-melbærris kan tåle både kulde og varme, sur eller neutral jord, og den findes i hele det polare og tempererede område. Derimod tåler den ikke at blive overgroet. Hede-melbærris har været i kraftig tilbagegang og er forsvundet mange steder, hvor heden ikke plejes. Jævnlige slåninger eller overfladisk brand fremmer dens forekomst.

NID-3-351.png

NID-3-352.pngNID-3-353.png

Ill.: Jens Overgaard Christensen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inger Kappel Schmidt, Torben Riis-Nielsen: Andre dværgbuske i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 17. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484440

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk