Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fra lynghede til skov

Oprindelige forfattere IKS og TR-N

 FIGUR 6-19. Græsning på Kongenshus Hede med Nordens største fåreflok har skabt et varieret plante- og dyreliv.

FIGUR 6-19. Græsning på Kongenshus Hede med Nordens største fåreflok har skabt et varieret plante- og dyreliv.

Hedens udvikling mod skov har optaget forskere i mange år. Enrico Dalgas vidste allerede i forrige århundrede, at hederne tidligere havde båret skov og dermed kunne tænkes at springe i skov igen, hvis udnyttelse af den ophørte. Det blev betvivlet i mange år. Jordbundsforskeren P.- E. Müller påpegede i 1924, at ådalene ganske vist kunne have båret skov, men at de magre hedeflader altid havde været træløse. Først med botanikeren H. Jonassens pollenundersøgelser i 1950 blev det slået fast, at hederne tidligere havde båret skov og igen kunne udvikle sig til skov.

Der er ikke mange arter af vedplanter, der er knyttet til heden, når man ser bort fra dværgbuskene. Eg og bævreasp ses dog mange steder som meget lave krat. Egen ses ofte som små nedbidte træer. Bævreasp danner kloner, forbliver lav og breder sig ved hjælp af rodskud. Enebær er en anden almindelig art (figur 6-19). Den spirer bedst i områder med græsning, hvor kreaturernes tramp og oprykning af planter har åbnet vegetationsdækket. Enebær er derfor særlig hyppig på tidligere græssede heder.

Tilgroning af heden med træer kan ske meget hurtigt. På Nørholm Hede blev antallet af træer fordoblet ca. hvert 10. år. Hvor vildtgræsningen er kraftig, holdes de mest følsomme løvtræarter dog nede som små afbidte individer, så selv efter 100 år med fri succession findes der stadig store arealer med lyng- og græshede på Nørholm Hede. Ind imellem lykkedes det dog løvtræer at komme op over bidehøjde for vildtet. Det sker ofte, når de vokser sammen med tornede eller stikkende arter som rose, slåen, tjørn, enebær og fyr. Mange græssende dyr undgår disse arter, og skovtræerne kan vokse op godt beskyttet af disse pionerer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inger Kappel Schmidt, Torben Riis-Nielsen: Fra lynghede til skov i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484451

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk