Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fra hedelynghede til revlinghede

Oprindelige forfattere IKS og TR-N

Udviklingen mod græshede har imidlertid ikke fundet sted på de fleste vestjyske heder. Forsøg på Hjelm Hede antyder, at den langsomme indvandring af græsserne på hederne mod vest kan hænge sammen med mangel på andre næringsstoffer end kvælstof. Nørholm Hede ved Varde har ligget urørt hen siden driften på heden ophørte i 1895. Successionen her er siden fulgt gennem gentagne undersøgelser. De viser bl.a., at de mest næringsfattige hedearealer ikke udvikler sig til græshede, når den traditionelle drift ophører. Heden udvikler sig i stedet fra en hedelynghede til en revlinghede, inden området springer i skov (tabel 6-2).

Samme succession er observeret på den østligere Randbøl Hede på ikke-plejede arealer, hvor revling især dominerer på flyvesandsformationer og klitter. Græsserne kan ikke udkonkurrere revling, sandsynligvis fordi tilgængeligheden af næringsstoffer er for lav. På de mest næringsfattige hedearealer kan hedelyng endda forynge sig selv. På tidligere intensivt dyrkede områder, hvor jorden er blevet bearbejdet og tilført næringsstoffer i form af husdyrgødning og måske også merglet, udvikler hedelyngheden sig dog til græshede (tabel 6-2).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inger Kappel Schmidt, Torben Riis-Nielsen: Fra hedelynghede til revlinghede i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484450

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk