Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vesterlyng

Oprindelige forfattere IKS og TR-N

Vesterlyng er med sine 326 ha ud mod Nekselø Bugt Sjællands største sammenhængende hede og overdrev. Hovedparten af arealet er dannet på hævet havbund, hvor vinden senere har flyttet rundt på sandet, så det i dag fremtræder som et varieret landskab med klitter og hede. Klitterne er relativt lave og stærkt præget af erosion. Flere steder breder vandreklitter sig fra stranden langt ind over det flade terræn. På flyvesandsområderne er jordbunden mager og sandet. I den østligste del er der et lavtliggende strandengsareal. Længst fra kysten er der højereliggende partier med lerbund overlejret af flyvesand. I den nordlige ende ligger halvøen Stold, som er en moræneknold.

Vesterlyng har i århundreder tjent som fælles græsningsareal for omkringliggende gårde. Ved udskiftningen i 1802 valgte man at bevare lyngarealet udelt. I dag græsser mere end 200 ungkreaturer og heste på området. Vesterlyng har været under voldsom tilgroning med især enebær, som siden fredningen i 1945 flere steder har dannet sammenhængende krat på de tidligere åbne lyngarealer. Enebær blev tidligere fældet til brug som hegnspæle eller brændsel, men i dag er det nødvendigt at rydde områder. En voldsom brand i 1986 ryddede imidlertid en del af enekrattet og har i den sydlige del af Vesterlyng skabt en lysåben vegetation med rensdyrlaver, sandskæg, håret høgeurt og lyng.

 FIGUR 6-37. Strandoverdrev domineret af vindformede enebærbuske og med stedvis blotlæggelse af mineraljorden fra Vesterlyng.

FIGUR 6-37. Strandoverdrev domineret af vindformede enebærbuske og med stedvis blotlæggelse af mineraljorden fra Vesterlyng.

Vesterlyng rummer en mosaik af hede, græsland, strandeng, enekrat, eroderede klitter med vindbrud og sandstrand (figur 6-37). På deres vej fra strandens klitter ind i landet har vandreklitterne efterladt nøgne, sandede afblæsningsflader tæt på grundvandet. På de fugtige flader indvandrer en pionervegetation med mosser og liden siv. Hist og her kan man finde liden ulvefod, og nogle steder vokser der klokkelyng. På mere tør bund kan revling eller hedelyng dække bunden mellem enebærbuskene. Der er mange sjældnere planter på Vesterlyngområdet, der bl.a. er kendt som en vigtig lokalitet for orkidéer, bl.a. hyldegøgeurt. Området huser også et rigt insekt- og fugleliv.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inger Kappel Schmidt, Torben Riis-Nielsen: Vesterlyng i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484428

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk