Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Beskyttelse og pleje

Oprindelige forfattere IKS og TR-N

Beskyttelse

Mange af de store og vigtige hedeområder i Danmark er fredede eller i offentlig eje. De plejes aktivt for at hindre, at de forsvinder eller ændres til græsheder eller skov. Med § 43 i Naturfredningsloven fra 1984 blev der indført en generel beskyttelse af hederne. Med § 3 i Naturbeskyttelsesloven fra 1992 blev beskyttelsen af hederne styrket, idet heder over 2500 m2 nu er omfattet af en generel beskyttelse, der betyder, at de ikke må tilplantes, opdyrkes eller på anden måde ændres. Og små hedeområder, mindre end 1/4 ha, er omfattet af de såkaldte mosaikbestemmelser i loven, dersom de støder op til eller indgår i arealer med andre beskyttede naturtyper. Dette er væsentligt, da hederne ofte indgår i en mosaik af naturtyper sammen med kær, moser og næringsfattige søer. Ca. 60 % af de § 3-beskyttede heder er derudover sikret ved fredning eller offentlig erhvervelse.

Naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelse af hederne indeholder dog ikke, som de fleste fredninger, en aktiv plejepligt. De heder, der ikke er fredet, er derfor ikke beskyttet mod de trusler, der er mod hederne. Derfor vil mange af hederne sandsynligvis forsvinde på grund af tilgroning med skov.

For at imødegå hedernes tilbagegang indgår både tørre og våde dværgbusksamfund, indlandsklitter med lyng og visse eller med lyng og revling nu i det såkaldte NATURA 2000-netværk af særlig værdifulde naturområder i EU. Det skal sikre, at biodiversiteten i EU’s medlemslande opretholdes. Områderne kaldes EU-habitatområder. EU’s habitatdirektiv indeholder også en forpligtelse til aktivt at beskytte en række hedehabitater. Desuden er der en meget omfattende beskyttelse af enkeltarter. Sommerfuglen hedepletvinge er omfattet af denne beskyttelse i Danmark, hvilket indebærer „forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og raste-områder“.

Annonce

Pleje

Den ovennævnte omfattende beskyttelse i diverse regler og love beskytter som nævnt ikke hederne mod tilgroning og forarmning. De oprindelige hedebrug udnyttede heden på mange forskellige måder og skabte dermed mange forskellige habitattyper, se Det åbne lands kulturhistorie. Eksempelvis blev små arealer hvert år tørveskrællet. Andre arealer blev slået eller brændt og husdyrene græssede dem. Derved blev lyngen vedligeholdt, og der blev givet levemulighed for mange andre arter. Samtidig blev der fjernet næringsstoffer fra heden. I dag er disse aktiviteter ophørt, og der skal nye plejeindgreb til.

Regelmæssig slåning eller afbrænding af yngre lyng kan sikre et blomstrende lyngtæppe, men det sikrer ikke nødvendigvis de specielle kår, der er vigtige for hedens sjældnere planter og dyr. Kun hvis hedeplejen afspejler den mangesidige brug, som hedebonden gjorde af heden, kan man sikre dens variation. Derfor er det også forkert alene at fokusere på, hvor meget næring der fjernes ved indgrebene. Næringsstoffjernelse er jo blot et enkelt aspekt af plejen. Vil man sikre biodiversiteten på heden, må man sørge for, at alle hedens biotoper fortsat er til stede.

Det er også vigtigt, at heden plejes med jævne mellemrum. Det er nemlig lettere at vedligeholde heden end at genskabe den. På Randbøl Hede har blåtop således overtaget de arealer, hvor kun ca. 2 % af heden er blevet plejet årligt siden 1954 (figur 6-18). Derimod har plejen været tilstrækkelig til at bevare lyngen på et andet areal, kaldet „Grøns areal“, hvor man årligt har plejet omkring 5,9 % af arealet.

De forskellige plejemetoder er ikke lige effektive. På Randbøl Hede har en brand vedligeholdt lyngen i ca. 20 år, mens tørveskrælning har vedligeholdt den i mindst 50 år. Også græsning kan vedligeholde hedevegetationen, men er lyngheden først omdannet til græshede, har græsning ikke nogen gendannende virkning.

Hvis blåtop overtager heden, er lyngheden svær at gendanne. Hverken græsning eller brand er tilstrækkeligt effektive. Tørveskrælning har med held været anvendt i Holland. På Randbøl Hede eksperimenterer man bl.a. med en blåtopfræser, der kaster tuerne op, så de udtørrer, og en hedehøster, der skærer ned i morlaget. Det kan være chokerende at se heder molesteret på denne måde, men også det oprindelige hedebrug efterlod arealer i afpillet tilstand.

Hvor det især er tilgroning med træer, der truer hederne, er en indledende plejeindsats med rydning af træer og buske eller afbrænding nødvendig. Når nåletræer fældes, går de ud. Løvtræerne er derimod i stand til at skyde fra stubbene, og de overlever også en såkaldt medvindsbrand, der farer hurtigt hen over arealet. Den indledende pleje skal derfor følges op med græsning eller jævnlige slåninger eller afbrændinger, så lyngen forynges og området holdes åbent. Men det er dyrt, og de naturforvaltende myndigheder har svært ved at følge med behovet.

På mange arealer kan det allerede være for sent. Hvis heden er groet tæt til med træer og buske, kan jordbunden være beriget med ekstra næringsstoffer. Tæt trævækst ændrer også mikroklimaet og lysforholdene, hvorved store dele af de specifikke hedearter kan være forsvundet. En rydningspleje på dette fremskredne tidspunkt kan måske nok skaffe lyngen tilbage. Men heden vil være ustabil i fremtiden. Her er mere radikal pleje nødvendig; f.eks. tørveskrælning eller gentagne afbrændinger eller slåninger, hvor det høstede materiale fjernes (tabel 6-3). Men det må følges op med en mere mosaikagtig pleje, så hedens variation og småbiotoper genskabes.

TABEL 6-3. Forskellige plejeindgrebs næringsstoffjernende virkning. Efter Jørgensen, 1999
IndgrebVirkningBemærkninger
Rydning af bjerg-fyr o.a.MindstLille virkning, kan endda virke næringsberigende, hvis der efterlades større mængder nedskåret kvas
HusdyrgræsningLidt bedreGiver en mindre fjernelse af næring, men kan virke lokalt næringsberigende, især hvis der gives fodertilskud
SlåningEndnu bedreVirker godt hvis det afslåede plantemateriale fjernes
AfbrændingBedre endnuMedvindsbrand giver hurtig afbrænding og svarer i effektivitet til slåning; en langsommere modvindsbrand er endnu mere effektiv
AfskrælningStørstEr meget effektiv, idet hele plantedækket og det meste af morlaget forsvinder

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inger Kappel Schmidt, Torben Riis-Nielsen: Beskyttelse og pleje i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 16. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484422

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk