Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kulturpåvirkningen

Oprindelige forfattere H-HB og REj

Selv om græslandsnaturen ikke er menneskeskabt, har mennesker haft afgørende indflydelse på den. Som beskrevet ovenfor begunstigede landbruget i flere tusinde år græslandsnaturen.

Græsland var, sammen med heder og enge, vigtige ressourcer i agerbruget for få hundrede år siden. De leverede foder til husdyrene, som igen leverede den gødning, der var nødvendig på de dyrkede agre.

Fra omkring år 1750 begyndte det at gå den modsatte vej. Med fremkomsten af kløver og andre bælgplanter, der kunne indgå i sædskiftet og fiksere kvælstof fra atmosfæren, blev den ekstensive udnyttelse af enge, heder og overdrev gradvist overflødig. Som konsekvens heraf indgik de kulturhistoriske overdrev, som var fælles græsgange for flere landsbyer, i jordfordelingen under udskiftningen (se Græsland og overdrev). Selv om der ofte var tale om dårlig jord, gjorde bælgplanter og moderne pløjemetoder det muligt at tage arealerne ind i markdriften. Resultatet blev, at hovedparten af græslandsarealet blev pløjet op.

Annonce

De tilbageværende græslandsområder mistede i løbet af de følgende århundreder efterhånden deres betydning som ressource i landbruget. Dyrene blev i stigende omfang flyttet ind i staldene og fodret med afgrøder fra marker i omdrift eller med importeret kraftfoder. Efter anden verdenskrig blev mange af de græslandsområder, som stadig blev anvendt til husdyrenes græsning, gødsket i det omfang, det var praktisk muligt at udbringe gødningen.

Planterne fortæller dyrkningshistorie

 FIGUR 5-11. Mange steder afslører tidligere opdyrkninger sig ved tydelige pløjekanter ved foden af skrænter, som her omkring Stabelhøje i Mols Bjerge.

FIGUR 5-11. Mange steder afslører tidligere opdyrkninger sig ved tydelige pløjekanter ved foden af skrænter, som her omkring Stabelhøje i Mols Bjerge.

En stor del af det areal, som i dag kaldes overdrev, ligger på arealer, som i fortiden har været under plov. Et godt eksempel er Mols Bjerge, hvor de fleste græslandsområder tidligere har været under plov. Denne fortid afslører sig ofte ved, at skarpe pløjekanter tegner sig ved foden af de få, stejle bakkesider, som er undsluppet ploven (figur 5-11). På et luftfoto vil de gamle markfelter desuden i kraft af deres regulære facon ofte aftegne sig tydeligt.

Men også sammensætningen af plantearter kan afsløre en historisk opdyrkning. For det første vil der på tidligere dyrket græsland optræde arter, som meget sjældent ses i græsland, der længe har været uforstyrret. Almindelig kvik optræder f.eks. sjældent naturligt i græsland, men arten optræder næsten altid på dyrkede marker og kan overleve i årtier efter, at dyrkningen er ophørt.

For det andet vil man på sandede arealer, hvor dyrkningen er opgivet for 30-40 år siden, stadig kunne finde arter som viser tilbage til dette forhold. I Mols Bjerge er det f.eks. storblomstret hønsetarm, hejrenæb og almindelig stedmoderblomst. Andre steder vil man finde udsåede kulturplanter som almindelig rajgræs, rød svingel, rød-kløver og hvid-kløver. selv om der er tale om hjemmehørende græslandsplanter, vil de ofte findes på jordbundstyper, hvor de ikke hører naturligt hjemme. Finder man således almindelig rajgræs, almindelig hundegræs og hvid-kløver på en sandet og kalkfattig jordbund, er det et godt tegn på, at området har været dyrket og isået kulturgræsser.

Endelig er der planter, som vil mangle på en lokalitet, der har været dyrket – simpelthen fordi de ikke har været i stand til at kolonisere området. Det vil typisk være arter med begrænset spredningsevne og uden kildebestande i nærheden. Det kan også være arter med specielle økologiske tilpasninger, f.eks. arter som er følsomme over for de ændringer, der er sket i jordbunden under dyrkningen – ændringer i jordens næringsstofkredsløb, pH eller mykorrhizasvampesamfund (se Levevilkårene i græsland og de følgende afsnit).

Udvikling af græsland på opgivne agre

 FIGUR 5-12. Ager-tidsel i den gødskede bræmme mellem kornmark og græsland.

FIGUR 5-12. Ager-tidsel i den gødskede bræmme mellem kornmark og græsland.

Når man forsøger at rekonstruere fortidens arealanvendelse ud fra nutidens planter, skal man tage i betragtning, at jo mindre næringsbelastet jorden var ved en eventuel dyrknings ophør, desto større chance vil der være for en succesfuld kolonisering med græslandsplanter. Marker, der f.eks. tages ud af dyrkning i dag, er langt mere næringsrige end dem, der blev opgivet for halvtreds eller hundrede år siden. Og det ses i det nuværende plantedække. Endvidere er de typiske græslandsplanter blevet sjældnere de sidste halvtreds år. De græslandsplanter, som førhen vandrede ind på opgivne marker fra levende hegn, markskel og vejkanter er simpelthen bukket under i konkurrencen med ukrudtsarter og konkurrencestærke arter som ager-tidsel, kvik, draphavre og gråbynke (figur 5-12). I dag er det derfor arter som kvik og ager-tidsel, der indvandrer først, og der kan gå lang tid, før næringen udvaskes, og før de egentlige græslandsplanter kan etablere sig – hvis de altså overhovedet finder vej tilbage fra overlevende bestande.

Planter, der afslører gødskning

Nogle græslandsområder har aldrig været under plov, men er alligevel blevet helt eller delvis ødelagt af gødskning. Uden græsning vil gødsket græsland blive domineret af store planter som draphavre, kvik og stor nælde, og med græsning vil det være almindelig rajgræs, hvid-kløver, glat vejbred og almindelig fuglegræs.

Græslandsplanterne forsvinder efter gødskning, nogle straks, mens andre formår at overleve i kortere eller længere tid. Blandt de mest vedholdende finder vi store arter som almindelig knopurt, men også mindre arter som knold-ranunkel og kornet stenbræk, der blomstrer tidligt på året og visner bort om sommeren, hvor konkurrencen om lys, vand og næring bliver særlig hård.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans-Henrik Bruun, Rasmus Ejrnæs: Kulturpåvirkningen i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484390

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk