Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Surgræsland

Oprindelige forfattere H-HB og REj

Surgræsland findes på naturligt kalkfattige og sandede jorde, som på grund af nedbørsoverskud gennem tiden er blevet forsuret. Denne type er meget almindelig i Danmark. Vegetationsdækket er tæt og græsdomineret. De mest almindelige arter omfatter græsser som almindelig hvene og fåre-svingel samt urter som almindelig røllike og gul snerre, men jo surere jordbunden er, jo mere tager bølget bunke over. Ofte er der et indslag af dværgbuske som hedelyng og blåbær i surgræsland, men vegetationen vil stadig være præget af græsser og andre urter (se tabel 5-3).

Surgræsland er gået stærkt tilbage gennem de seneste 200 år, og en række arter, som før var almindelige, må man i dag lede længe efter. Det gælder guldblomme, bakke-gøgelilje, plettet kongepen og kattefod. Der er også flere meget sjældne arter, der har surgræsland som deres vigtigste voksested. Blandt disse kan nævnes orkidéerne hvid sækspore og hylde-gøgeurt samt bredbægret ensian og lyng-star.

Surgræsland er rigt på mosser og svampe, som trives i det fugtige og næringsfattige miljø (se tabel 5-3). Trind fyrremos (Pleurozium schreberi) og hede-cypresmos (Hypnum jutlandicum) er særligt karakteristiske for surgræsland, og der er ofte mange græslandssvampe (se boks 5-5). I surgræsland forekommer både almindelige svampe og specialiteter som knaldrød vokshat (Hygrocybe splendidissima) og trævlet vokshat (Hygrocybe intermedia). I den sureste ende af surgræsland kan kun mønje-vokshat (Hygrocybe miniata) og brusk-vokshat (Hygrocybe laeta) klare sig.

Annonce

Boks 5-5. Græslandssvampe

Der findes mange særegne og farvestrålende svampearter i græsland: rødblade, vokshatte, køllesvampe og jordtunger (kaldes også overdrevssvampe). Rødbladene, som kendes på, at lamellerne farves i rødlige nuancer af det rosa sporestøv, kommer allerede frem i juli og august efter perioder med sommerregn. Nede mellem planter og mos kan man da finde en sand mangfoldighed af spinkle, grålige svampe tonet i alle nuancer af blåt og lilla. Grøngul rødblad (Entoloma incanum) har som navnet siger smukke grøngule farver, og kommer man ved plukningen til at beskadige kødet ved basis af den spinkle stok, skifter den straks farve fra grøngul til turkis.

Fra september til november er det vokshattene og køllesvampene, som tager prisen med deres skinnende gule, orange og røde farver. Blandt de almindeligste vokshatte er snehvid vokshat (Entoloma incanum), mønje-vokshat (Hygrocybe miniata), liden vokshat (Hygrocybe insipida), kegle-vokshat (Hygrocybe conica) og den blågrønne papegøje-vokshat (Hygrocybe psittacina). Der er mange sjældne vokshatte, heriblandt rødmende vokshat (Hygrocybe ovina), knaldrød vokshat (Hygrocybe splendidissima) og skarlagen vokshat (Hygrocybe punicea).

Køllesvampene, der rækker op af jorden som fingre eller små koraller, har også farver at prale med. De almindeligste arter er gule, orange og hvide, men der findes også køllesvampe med kødfarvede eller dyblilla frugtlegemer. Jordtungerne, som tilhører sæksporesvampene, kommer sidst på sæsonen og er svære at få øje på med deres afdæmpede sorte, brune og olivengrønne farver.

Svampenes udbredelse er endnu mangelfuldt kortlagt, ikke mindst fordi de kun kan iagttages, når de danner frugtlegemer, hvilket ikke sker hvert år. Der er derfor gode muligheder for som amatør at tage ud i græslandsnaturen og gøre nye opdagelser.

Græslandssvampene er ikke kun fascinerende i kraft af deres farver og uforudsigelighed – de er også lidt af en videnskabelig gåde. Trods ihærdige forsøg er det stadig særdeles vanskeligt at dyrke disse svampe i laboratoriet. Nogle forskere har foreslået, at de lever i symbiose med planter eller mosser, men en sådan symbiose er endnu ikke dokumenteret.

NID-3-298.pngNID-3-299.pngNID-3-300.png

Græslandssvampene er en arts- og farverig gruppe af svampe. Her ses Eng-vokshat, Sortblå rødblad og Eng-køllesvamp. Foto: J. Vesterholt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans-Henrik Bruun, Rasmus Ejrnæs: Surgræsland i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484364

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk