Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kalkgræsland

Oprindelige forfattere H-HB og REj

Kalkgræsland findes på kalkrige jorde, som ikke er udsat for så stærk en udtørring. Jordbunden kan være leret eller sandet eller i sjældnere tilfælde bestå af kalkaflejringer. I klitterrænet udgør grønsværklit en særlig type kalkgræsland.

Den findes, hvor sandet er kalkrigt, og hvor en høj grundvandstand modvirker udtørring, den grovsandede jordbund til trods.

Vegetationen på kalkgræsland kan være ganske frodig og vil da uden græsning hurtigt blive ret høj og artsfattig. Holdes vegetationen imidlertid lav ved græsning, kan kalkgræsland være ekstremt artsrigt – under særlige forhold kan man finde op til 60 forskellige plantearter på en kvadratmeter.

Annonce

Kalkgræsland er oftest domineret af græsser, men bredbladede urter som f.eks. blodrød storkenæb, almindelig bjørneklo og merian kan spille en væsentlig rolle (se tabel 5-3). Flere arter af græsser, som siden er kommet til at spille en vigtig rolle som kulturgræsser, har deres naturlige levested her. Det gælder rød svingel, engsvingel, strand-svingel, almindelig hundegræs og almindelig rajgræs.

 FIGUR 5-24. Mosserne i græsland, her almindelig cypresmos (Hypnum cupressiforme), udnytter vinteren, hvor karplanterne står i stampe. Kobberhage på Djursland i februar.

FIGUR 5-24. Mosserne i græsland, her almindelig cypresmos (Hypnum cupressiforme), udnytter vinteren, hvor karplanterne står i stampe. Kobberhage på Djursland i februar.

Endvidere forekommer et stort antal meget sjældne planter, herunder orkidéerne bakkegøgeurt, horndrager og stor gøgeurt samt arter som bakke-stilkaks, afbidt høgeskæg, himmelblå lungeurt, storblomstret brunelle, trekløft-alant og bitter mælkurt. Flere af disse findes kun på en eller ganske få lokaliteter i Danmark.

Mosfloraen er rig på kalkgræsland og omfatter ud over almindelige arter som almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum), fælled-krybstjerne (Plagiomnium cuspidatum) og almindelig fedtmos (Scleropodium purum) også arter som er særlig karakteristiske for kalkgræsland: bakke-granmos (Abietinella abietina), kalk-blødmos (Ctenidium molluscum) og kruset snoblad (Tortella tortuosa). Der er også sjældne mosser på kalkgræsland, eksempelvis Tyges snoblad (Tortella glareicola) og silket kridtmos (Entodon concinnus).

På kalkgræsland finder man et vist overlap med de svampe, som findes på surgræsland. Blandt vokshattene kommer der dog nye arter til, f.eks. spidspuklet vokshat, rødbrun vokshat og gråbrun vokshat.

Boks 5-6. Laver på kampesten i græsland

Laver er dobbeltorganismer, der består af en svamp og en alge (se nærmere i boks 7-1 i De tørre klitter). Laver spiller en meget begrænset rolle i græsland, både hvad angår biomasse og artsrigdom. Dog ser man ofte arter af bægerlav på sandede eller sure græslandstyper, f.eks. brungrøn bægerlav (Cladonia chlorophaea), kløftet bægerlav (Cladonia furcata), spættet bægerlav (Cladonia rangiformis) og ru bægerlav (Cladonia scabriuscula). Der findes endvidere en særlig gruppe af lavarter knyttet til kampesten.

NID-3-301.png

Stenstrøning på israndsbakke i Mols Bjerge. Foto: R. Poulsen.

Laverne har udviklet en ekstremt nøjsom strategi. De vokser meget langsomt og er i stor udstrækning i stand til at klare sig med de næringsstoffer og det vand, som de kan opfange direkte fra luften. Herved bliver mange af vore 900 lavarter i stand til at vokse direkte på sten.

Mange af de laver, der er tilknyttet store granitsten, er i løbet af de sidste hundrede år gået markant tilbage og er i dag enten sjældne eller kun almindelige i det bornholmske klippeterræn. Tilbagegangen skyldes især en kombination af næringsbelastning og ophørt græsning. Laverne på mange græslandsarealer er simpelthen blevet skygget ihjel af græsser og andre urter, der vokser op omkring kampestenene. Samtidigt har den øgede forurening med luftbåret kvælstof betydet, at mange af de arter, der oprindeligt var tilknyttet de golde og næringsfattige granitblokke, nu er blevet udkonkurreret af mere konkurrencestærke og næringskrævende arter.

Man kan stadigvæk hist og her finde disse specielle lavsamfund. De forekommer især på tørre græslandsarealer (samt heder, strandenge og enkelte kirkegårdsdiger, hvor lavfloraen ikke er ødelagt af mekanisk rensning eller bortskygning). Har man været heldig at finde et sådant refugium, og tager man sig tid til at se nærmere på kampestenene, vil man blive mødt af en stor rigdom af både farver og former.

De bladformede skållaver (Parmelia) hører til de almindeligste, og man kan ofte finde op til 5-6 forskellige arter af skållav på samme sten. Den mest udbredte af disse er askegrå farve-skållav (Parmelia saxatilis), der i tidligere tider, som navnet antyder, har været anvendt til farvning af klæder eller garn, og som giver en smuk og varig brun farve.

Bevæger man sig endnu tættere på kampestenens overflade, vil flere af de almindelige skorpelaver kunne iagttages. Det drejer sig om arter af kantskivelav (Lecanora) og andre arter af skivelaver (Lecidea), f.eks. den cremehvide stengærde-kantskivelav (Lecanora rupicola) og den charmerende rudret skivelav (Lecidea fuscoatra). Denne art har et chokoladebrunt løv, i hvis overflade de knaldsorte frugtlegemer er indsænket. Støder man på en mosaik af skinnende, gulgrønne polygoner, er der sandsynligvis tale om gulgrøn landkortlav (Rhizocarpon geographicum). Den kan i sine mest udviklede stadier lede tanken hen på et landkort. Blandt de mere sjældne og – inden for lavernes verden – spektakulære arter er navlelaverne (Umbilicaria). Navlelaver består oftest af et enkelt bladformet løv, der rejser sig op over stenens overflade, og som kun er fasthæftet til substratet i ét centralt punkt – navlen. Den almindeligste af disse er glat navlelav (Umbilicaria polyphylla). Den er gået stærkt tilbage i Danmark vest for Bornholm, men den overlever flere steder på kampesten i lysåbne naturtyper.

Det specielle samfund af laver, der vokser på kampesten i græsland er dårligt undersøgt i Danmark. Væbner man sig med en lup, en lavflora og masser af tid, er der derfor rig lejlighed til at gøre opdagelser – og husk at laver kan studeres hele året rundt!

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans-Henrik Bruun, Rasmus Ejrnæs: Kalkgræsland i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484367

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk