Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Plantedækket

Oprindelig forfatter JRed

De fleste marker er i dag i omdrift, og langt de fleste er tilsået med enårige afgrøder. Fra augustseptember til april-maj ligger markerne nøgne eller næsten nøgne hen med ringe beskyttelse og skjul mod vind og vejr og rovdyr. Der bliver derfor aldrig opbygget hverken et stabilt sammenhængende plantedække eller et beskyttende lag af mere eller mindre uomsat organisk stof, førne. Manglen på et tæt dække af levende og dødt plantemateriale betyder, at de færreste fritlevende insektarter kan finde tilstrækkeligt beskyttede forhold til deres overvintring. En stor del af markens insekter kan derfor kun leve i markerne, fordi de formår at udvandre og overvintre uden for markerne, f.eks. i agerlandets græsklædte småbiotoper.

Da markerne også er blevet større og de udyrkede småbiotoper færre, vil der i mange marker være mange hundrede meter, måske endda kilometer, til nærmeste udyrkede areal med mere beskyttede forhold.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Reddersen: Plantedækket i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484586

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk