Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jordbehandlingen

Oprindelig forfatter JRed

Jordbehandling er en uundgåelig del af de levevilkår, den dyrkede mark byder smådyrene. En ny afgrøde starter normalt med pløjning, harvning og såning. Jorden bliver gennemskåret, vendt rundt og udsat for tryk.

De fleste dyr på jordoverfladen og i pløjelaget vil blive påvirket. Små bløde dyr som tæppespindende edderkopper og springhaler findes ofte i stort tal på jordoverfladen på de høstede marker, og de bliver knust eller vendt ned i jorden uden chance for at komme op igen. Lidt større arter som f.eks. regnorm (f.eks. stor regnorm, Lumbricus terrestris, og lang orm, Aporrectodea longa), larver af natsværmere (f.eks. „knoporm“), smeldere og pupper af bladhvepselarver findes om vinteren i pløjelaget. De er sårbare over for de fysiske skader, vinterpløjning kan påføre dem, og skulle de undgå at blive knust, risikerer de i stedet at blive bragt op til overfladen, hvor de udsættes for skader fra frost, udtørring, Solens UV-stråler og rovdyr. Måge-, råge- og krageflokke, der følger efter en pløjende traktor, er et synligt bevis på, at pløjningen bringer god føde frem fra den beskyttende jordbund.

 FIGUR 9-27. Den årlige jordbehandling i enårige afgrøder er hård ved de dyr, der ikke forlader marken i vinterhalvåret. Bestanden af regnorm i kornmarker kan vokse til det 10-dobbelte efter kun få år uden dyrkning. Antallet af dyr på tre lokaliteter, A, B og C, i Kolindsund varierede, men forskellen var altid stor.

FIGUR 9-27. Den årlige jordbehandling i enårige afgrøder er hård ved de dyr, der ikke forlader marken i vinterhalvåret. Bestanden af regnorm i kornmarker kan vokse til det 10-dobbelte efter kun få år uden dyrkning. Antallet af dyr på tre lokaliteter, A, B og C, i Kolindsund varierede, men forskellen var altid stor.

I jordbunden under flerårige afgrøder som græs, kløvergræs, lucerne eller brak lever der særlig mange dyr, bl.a. regnorme og insektlarver som smeldere, torbister og stankelben. En dansk undersøgelse viste, at regnormebestanden efter kun få år uden pløjning var tidoblet og nu også rummede flere og større arter og individer (figur 9-27). Ved efterfølgende pløjning går det naturligvis tilsvarende tilbage.

Annonce

Driftsformer og afgrødevalg undergår ofte store generelle ændringer over tid. Men lokalt kan den enkelte landmands valg af driftsform og afgrøder, f.eks. økologisk drift eller husdyravl, også have stor betydning for, f.eks. hvor ofte den kritiske jordbehandling forekommer: I Sydengland gik agerhønsebestandene stærkt tilbage 1950-80'erne. Vildtforskere fandt ud af, at kyllingerne især døde pga. knaphed på god insektføde, ikke mindst store bladhvepselarver, som før havde været talrige (se boks 9-3 i Pesticidernes direkte betydning). Man fandt dog stadig mange bladhvepselarver på de få landbrug, hvor flerårige græsmarker endnu var almindelige og blev etableret ved hjælp af udlæg i kornmarker. Det betød nemlig, at stubmarkerne ikke blev pløjet efter høst, men udviklede sig direkte til græsmarker.

 FIGUR 9-28. Konstant årlig pløjning er fatal for de store planteædende bladhvepselarver af slægten Dolerus, som selv er vigtige fødeemner for proteinhungrende agerhønsekyllinger. I bladhvepsenes livscyklus indgår, at puppen overvintrer i en jordhule, som let ødelægges ved pløjning. Derfor er bladhvepsene i dag kun hyppige lokalt – nemlig der, hvor der er stort kvæghold og dermed flerårige græsmarker uden pløjning, f.eks. sået som udlæg i kornmarker.

FIGUR 9-28. Konstant årlig pløjning er fatal for de store planteædende bladhvepselarver af slægten Dolerus, som selv er vigtige fødeemner for proteinhungrende agerhønsekyllinger. I bladhvepsenes livscyklus indgår, at puppen overvintrer i en jordhule, som let ødelægges ved pløjning. Derfor er bladhvepsene i dag kun hyppige lokalt – nemlig der, hvor der er stort kvæghold og dermed flerårige græsmarker uden pløjning, f.eks. sået som udlæg i kornmarker.

Bladhvepselarverne lever på kornplanterne om foråret, lader sig sidst i juni falde til jorden, graver sig ned og danner en puppehule i jorden, hvorfra den voksne bladhveps først klækker næste forår. Inden da bliver puppehulen ødelagt ved jordbehandling i normale et-årige afgrøder, men ikke når de fortsatte som græsmarker etableret som udlæg i kornet (figur 9-28). Bladhvepsene, der var så vigtige for agerhønsekyllingerne, var altså stærkt afhængig af dette sædskifte, som nu kun fandtes på de få gårde, der endnu havde kvæghold eller frøgræs.

Jordbehandlingens negative effekt på insekterne afhænger dog i høj grad af typen, hyppigheden og tidspunktet. Da en stor del af markernes insekter overvintrer uden for markerne, undgår de vinterhalvårets jordbehandlinger. Men i økologisk jordbrug, hvor man ikke kan bekæmpe ukrudtet kemisk, anvendes ofte gentagne ukrudtsstriglinger i maj-juni. Jordbehandling på denne tid af året formodes at ramme mange af de insektarter, der normalt har undgået pløjninger, fordi de foregik i efterår og vinter, f.eks. edderkopper og larver af løbe- og rovbiller. Konsekvenserne af sådanne ukrudtsstriglinger i sommerperioden er dog dårligt undersøgt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Reddersen: Jordbehandlingen i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484587

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk