Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Indirekte virkninger af pesticider

Oprindelig forfatter JRed

Laboratorieforsøg som de ovennævnte frikender dog de fleste danske herbicider og fungicider for direkte giftvirkninger på insekter. Det er imidlertid stadig ingen garanti for, at de i praksis er harmløse over for markernes insekter. Ud over de direkte giftvirkninger, kendt fra laboratorieafprøvningerne, har der nemlig vist sig indirekte „økologiske“ virkninger, hvor sprøjtemidler ikke er giftige for insekterne, men ikke desto mindre forringer markens og afgrødens kvalitet som levested for dem.

Ukrudtssprøjtning fjerner ukrudtet i bunden af afgrøden. Svampesprøjtning fjerner ikke alene de sygdomsfremkaldende mikrosvampe, men også harmløse nedbrydersvampe. Dermed forsvinder vigtige føderessourcer for dyrene. Ukrudt og mikrosvampe tjener nemlig som fødeemner for en lang række specialiserede insekter. Når ukrudt som vej- og snerlepileurt sprøjtes væk, forsvinder pileurtbladbillen, Gastrophysa polygoni, nødvendigvis også, i øvrigt sammen med en række andre snude- og bladbiller. Og når ret harmløse sortskimmelsvampe som Cladosporium og Alternaria sprøjtes væk, forsvinder også en række små skimmelbiller, Lathridius, Enicmus, Corticaria og Cortinicara sammen med andre biller og fluer.

NID-3-659.png

NID-3-660.png

Ill.: Jakob Sunesen.

Danske markforsøg har vist, at sådanne indirekte, økologiske virkninger, der netop kun kan konstateres i markforsøg, har påvirket dyrenes bestandsstørrelser og artsdiversitet ganske betydeligt (tabel 9-8).

Annonce

Blomstrende ukrudt er yderligere en vigtig ressource for en del af markens dyr. Mange voksne insekter besøger blomster for enten at hente energi til flyvning (nektar) eller protein til udvikling af æg (pollen). Det gælder humlebier, bier, sommerfugle, snyltehvepse, de hvepselignende svirrefluer, dansefluer og mange andre. I rapsmarker er det afgrøden, der i en kort periode bidrager med disse ressourcer, men i de fleste afgrøder er kun det blomstrende ukrudt en væsentlig nektar- og pollenkilde. Igen gælder det, at sprøjtes ukrudtet væk, forsvinder en vigtig del af grundlaget for insekterne – her de blomsterbesøgende insekter.

De fleste afgrøder vokser hurtigt i højden, mens de nederste blade begynder at visne. Mange ukrudtsarter indgår derimod i et vegetationslag i bunden af afgrøden, som ikke kun har værdi som føde. Det giver skjul og et bedre mikroklima for mange fugtighedskrævende insekter og deres tyndhudede larver. Det betyder, at mange insekter, der ikke ernærer sig af ukrudtet, alligevel bliver langt mere fåtallige, når ukrudtet forsvinder. Det drejer sig f.eks. om mange af de svampeædende insekter, f.eks. skimmelbiller, eddikefluer og spidsvingefluer og de talrige larver af løbebiller og rovbiller i slægterne Tachyporus, Tachinus og Aleocharinae.

Undersøgelser har vist, at med den gængse pesticidanvendelse i Danmark, er betydningen af disse indirekte pesticidvirkninger ofte lige så negativ for insektfaunaen som de direkte giftvirkninger. Det er et sikkert tegn på, at mange insekter er begrænsede af deres levevilkår, føden, skjul og mikroklimaet, og derfor meget sårbare, når pesticiderne forringer disse kritiske livsbetingelser. Dertil kommer, at ukrudts- og svampemidler, der har indirekte virkninger på insekterne, i de fleste afgrøder anvendes langt mere end insektmidlerne (figur 9-33).

Man bør dog være opmærksom på, at disse kritiske livsbetingelser ikke kun kan påvirkes af pesticider. For de ukrudtstilknyttede insekter er det f.eks. lige meget, om ukrudtet forsvinder pga. ukrudtssprøjtning i en konventionelt dyrket hvedemark eller pga. gentagne ukrudtsstriglinger i en økologisk hvedemark.

TABEL 9-8. Sprøjtemidler kan have meget negative virkninger på insekter i markerne, selv om laboratorieforsøg viser, at de ikke har nogen giftvirkning på dyrene. En del ukrudts- og svampemidler er på den måde ugiftige for insekterne, men har alligevel stærkt negative effekter på markernes plante- og svampeædende insekter. Virkningen fremkommer, da sprøjtemidlerne forringer habitatkvaliteten, især føde (plantevæv og mikrosvampe), mikroklima og skjul. Ukrudtet er vigtigt for mange insekter, ikke kun for ukrudtsæderne. Derfor påvirker ukrudtsmidlerne (= mindre ukrudt) mange insekter negativt, mens svampemidlerne (= mindre mikrosvampe) alene påvirker de specialiserede svampeædende insekter. De få positive effekter er resultat af mere komplicerede vekselvirkninger i insektadfærd og markernes økosystem. Efter Reddersen m.fl., 1998.
InsektartArtens fødeVirkning af ukrudtsmiddelVirkning af svampemiddel
Løbebiller:
Trechus quadristriatusRovPositiv0
Trechus secalisRov00
Amara familiarisRovNegativ0
Rovbiller:
Tachyporus solutusRov/SvampNegativ0
Tachyporus hypnorumRov/SvampNegativ0
Tachyporus chrysomelinusRov/Svamp0Negativ
Tachinus fimetariusRov/SvampNegativ0
Aleocharinae spp.Rov/SvampNegativNegativ
Clavicornie-biller:
Atomaria linearisPlante/Svamp 0
Atomaria atricappilusSvampNegativNegativ
Atomaria spp.SvampNegativNegativ
Stilbus testaceusSvamp0Negativ
Skimmelbiller:
Stephostethus lardariusSvampNegativNegativ
Enicmus transversusSvampNeg./Pos.Negativ
Cortinicara gibbosaSvampNeg./Pos.Negativ
Corticaria spp.SvampNeg./Pos.Negativ
Snudebiller:
Ceuthorrhynchus floralisPlante (tokimbladet ukrudt)Negativ0
Ceuthorrhynchus erysimiPlante (tokimbladet ukrudt)Negativ0
Græsfluer:
Opomyza florumPlante (kornafgrøden)0Positiv
Småcikader:
Jaavasella pellucidaPlante (kornafgrøden)00
Boks 9-4. Økologiske contra konventionelle marker

Da der ikke bruges sprøjtemidler i økologiske marker, skulle man umiddelbart tro, at der må være langt flere insekter her end i konventionelle marker. Undersøgelser af danske kornmarker har vist, at det ikke nødvendigvis er så simpelt. En enkelt, meget dominerende gruppe, bladlus, var faktisk 10 gange så talrig i konventionelle kornmarker – selv efter at en del af markerne var sprøjtet mod netop bladlus.

En snes andre insektarter var dog langt talrigere i økologiske marker. Da bladlusene imidlertid i særlige bladlusår helt dominerede insektfaunaen, betød det, at konventionelt dyrkede kornmarker i sådanne år havde ligeså mange eller flere insekter pr. m2. I normale år var der dog, som ventet, flest insekter i økologiske kornmarker, og artsdiversiteten var også altid størst her.

En ting er dog tallene, men hvad med årsagerne? Danske undersøgelser har vist, at konventionelle kornmarker har en væsentlig højere plantebiomasse pr. m2 end økologiske kornmarker (formentlig pga. det højere gødningsniveau), og for planteædende insekter vil det alt andet lige betyde en større føderessource i konventionelle marker. Samtidig er det kendt, at flere skadedyr, bl.a. bladlus, netop formerer sig hurtigere på kraftigt gødede afgrøder, og det er formentlig en kombination af de to forhold, der betinger langt flere bladlus i konventionelle kornmarker. Insekticidanvendelse i en del af de konventionelle marker har tilsyneladende ikke altid kunnet udligne denne forskel.

Tilsvarende har undersøgelser vist, at en del mikrosvampe på blade (meldug og sortskimmelsvampe) spirer lettere og vokser hurtigere på kraftigt gødede afgrøder. Derfor kan de potentielle føderessourcer for svampeædende insekter også være større i konventionelle marker – det modvirkes dog klart af anvendelsen af svampemidler.

Der er altså forhold, som giver begge dyrkningsmetoder fortrin, og nettoresultatet er derfor usikkert: Insekterne vil samlet set og i visse år kunne være talrigere i konventionelle marker (men alene pga. bladlusene!) – mens artsrigdommen altid er størst i de økologiske marker. Ser man bort fra bladlusene, vil der altså normalt være både større bestande og større artsrigdom i økologiske kornmarker.

Når man skifter fra konventionel til økologisk drift, ændres mange andre forhold end pesticidanvendelsen også. Det indebærer andre afgrøder og sorter, hyppige kløvergræsudlæg, ingen pesticidanvendelse og ændret gødningsform og gødningsmængde, ændret tæthed og vækst af afgrøden og øget mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Mange andre forhold end pesticiderne påvirker altså insekterne ved omlægning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Reddersen: Indirekte virkninger af pesticider i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484591

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk