Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gødskningens betydning

Oprindelig forfatter JRed

Både før og efter etableringen af en afgrøde bliver der udbragt gødning, som derfor er en del af smådyrenes levevilkår. I økologisk jordbrug vil „gødningen“ ofte være nedpløjet kløvergræs, evt. sammen med husdyrgødning.

 FIGUR 9-32. Vi har flere husdyr end nogen sinde tidligere. Men langt de fleste danske husdyr står nu på stald, og hele gødningsklatter som denne kan være sjældne i mange egne. Her ses møgfluer i færd med fouragering og æglægning på helt frisk gødning. Det er en rig ressource, men kampen om at komme først er hård.

FIGUR 9-32. Vi har flere husdyr end nogen sinde tidligere. Men langt de fleste danske husdyr står nu på stald, og hele gødningsklatter som denne kan være sjældne i mange egne. Her ses møgfluer i færd med fouragering og æglægning på helt frisk gødning. Det er en rig ressource, men kampen om at komme først er hård.

I konventionelle afgrøder drejer det sig derimod almindeligvis om ren kunstgødning eller kunstgødning sammen med husdyrgødning, ofte gylle. Irske undersøgelser har vist, at enkelte insektgrupper – især små rovbiller – var hyppigere i marker med husdyrgødning, men ellers kunne man ikke blandt insekterne konstatere forskel på, om der var gødsket med organisk gødning eller kunstgødning. Gødskningen – og især indholdet af omsætteligt, næringsrigt organisk materiale – har derimod stor betydning for jordbundsdyrene, f.eks. orm og mikrofauna.

I Danmark er udbringning af fast husdyrgødning (møg) blevet ualmindelig, mens især svinegylle er blevet meget udbredt. Lige efter gyllespredning vil man ofte kunne se store mængder af de store grøn-gul-brune og hårede møgfluer, Scatophagidae, som sammen med mange andre insekter tiltrækkes af lugten. Det er dog „falsk alarm“, for ekskrementer i form af gylle er ikke et egnet levested for den artsrige gødningsfauna, der ud over møgfluer også tæller mange andre fluer, gødningsbiller, stumpbiller og mange rovbiller. I dag er rigtige gødningsklatter – den specielle mikrohabitat for gødningsfaunaen – i mange egne indskrænket til de få og spredte græsningsarealer, hvor større husdyr endnu går frit (figur 9-32). Se også kapitlet Græslandet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Reddersen: Gødskningens betydning i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484589

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk