Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Afgrøden

Oprindelig forfatter JRed

 FIGUR 9-29. Afgrødetypen kan have stor betydning for markernes insekter, men betydningen ændrer sig igennem vækstsæsonen. Tidligt på året (her primo maj) rummer kornmarkerne kun få ressourcer og ringe beskyttelse. Artsdiversitet og tætheder af insekter er derfor overvejende bestemt af afgrødetypen sådan, at vinterkorn rummer flere arter og større tætheder end vårkorn, mens f.eks. dyrkningsformen betyder mindre (lille forskel på økologisk og konventionel drift). Senere i vækstsæsonen udjævnes forskellen mellem vår- og vinterafgrøder, mens forskellen mellem økologisk og konventionel dyrkning træder stærkt frem (meget svampe- og insektsprøjtning foregår ikke før ultimo maj-primo juli).

FIGUR 9-29. Afgrødetypen kan have stor betydning for markernes insekter, men betydningen ændrer sig igennem vækstsæsonen. Tidligt på året (her primo maj) rummer kornmarkerne kun få ressourcer og ringe beskyttelse. Artsdiversitet og tætheder af insekter er derfor overvejende bestemt af afgrødetypen sådan, at vinterkorn rummer flere arter og større tætheder end vårkorn, mens f.eks. dyrkningsformen betyder mindre (lille forskel på økologisk og konventionel drift). Senere i vækstsæsonen udjævnes forskellen mellem vår- og vinterafgrøder, mens forskellen mellem økologisk og konventionel dyrkning træder stærkt frem (meget svampe- og insektsprøjtning foregår ikke før ultimo maj-primo juli).

I mange kemisk renholdte marker er afgrøden stort set den eneste planteart i vegetationen. Afgrødevalget er derfor et helt afgørende levevilkår for markens planteædende insektarter. Det er tydeligst for de skadevoldende insekter, der er planteædere, og som kun ernærer sig på en eller nogle få nært beslægtede plantearter. Det gæl der de almindelige arter korn-, havre- og græsbladlus og kornbladbillen Oulema melanopus, der kun lever på kornafgrøderne (figur 9-31). Bladrandbillerne Sitona (flere arter) lever kun på ærter og kløver, og glimmerbøsse Meligethes aeneus og skulpegalmyg Dasyneura brassicae udelukkende på raps.

Afgrøden har dog ikke alene betydning for insekterne som føde, men betinger også nogle mere generelle livsbetingelser. Der er f.eks. stor forskel på enårige vår- og vinterafgrøder som levesteder. Vinterafgrøder bidrager med et vist plantedække i vinterhalvåret – specielt vinterraps giver et relativt tæt vegetationsdække om vinteren – og de er kun udsat for jordbearbejdning om efteråret. Insektaktiviteten her starter derfor tidligere om foråret (figur 9-29). Blandt vårafgrøderne er der store forskelle i mikroklima mellem tidligt dækkende afgrøder som vårbyg, havre og vårraps og sentudviklede rækkeafgrøder som roer, grøntsager, majs og kartofler, der længe har tørre, lysåbne striber mellem plante-rækkerne. Afgrøder med en tidlig dækning af jorden huser generelt tidligere og større bestande af insekter (figur 9-30).

Annonce

 FIGUR 9-30. Mange insektgrupper, både løbebiller, rovbiller og edderkopper, er stærkt påvirkede af afgrødevalget, sådan at både tætheder og diversitet er størst i hurtigt dækkende og tætte afgrøder, f.eks. vinterhvede, sammenlignet med sentdækkende åbne afgrøder som roer og grøntsager. På den hollandske forsøgsgård Nagele havde afgrødens dækning lige så stor betydning som f.eks. dyrkningssystem (konventionel, integreret eller økologisk). Figuren viser dog kun resultater for løbebiller.

FIGUR 9-30. Mange insektgrupper, både løbebiller, rovbiller og edderkopper, er stærkt påvirkede af afgrødevalget, sådan at både tætheder og diversitet er størst i hurtigt dækkende og tætte afgrøder, f.eks. vinterhvede, sammenlignet med sentdækkende åbne afgrøder som roer og grøntsager. På den hollandske forsøgsgård Nagele havde afgrødens dækning lige så stor betydning som f.eks. dyrkningssystem (konventionel, integreret eller økologisk). Figuren viser dog kun resultater for løbebiller.

Selv om bestandene generelt er mindst i de sentudviklede, lysåbne rækkeafgrøder, hører det dog med til billedet, at netop disse sentdækkende afgrøder tilbyder egnede livsbetingelser for nogle få lyselskende, varmeelskende eller tørketolerante arter, f.eks. visse frøtæger, Lygaeidae, torntæger, f.eks. Thyreocoris scarabaeoides, og visse løbebiller af slægterne spejlløber (Notiophilus) og ovalløber (Amara).

Ukrudtet er markens vilde planter og udgør sammen med afgrøden markens vegetation. Der, hvor ukrudtet får mulighed for at udvikle sig med mange arter og planter, kan det være vigtigt for insektlivet i markerne. Ligesom afgrøden er vært for nogle insekter (figur 9-31), er ukrudtet vært for andre insekter. I kornafgrøderne er de tokimbladede ukrudtsarter værter for en række insekter, som man slet ikke ville se i kornmarkerne. Det er f.eks. sommerfuglelarver, blomster- og frøtæger, småcikader, blad- og snudebiller. Især i meget åbne afgrøder som majs og kartofler, kan ukrudtet – sammen med afgrøden som nævnt ovenfor – spille en vigtig rolle for vegetationens struktur, dækning og mikroklima. I konventionelt dyrkede marker styres ukrudtsmængden mest og tydeligst af ukrudtssprøjtningen, og ukrudtets betydning er derfor nævnt her.

 FIGUR 9-31 (a). Insekter, hvis føderessourcer er meget store i markerne, kan blive meget talrige. I kornmarker er planteædende insekter, der lever af kornplanter, ofte meget talrige. Det gælder f.eks. bladhvepse af slægten Dolerus, hvis larver kan kendes på de mange gangvorter, den faste, store hovedkapsel, de tydelige øjne og den assymmetrisk overlæbeplade, der hjælper i gnavningen af de seje græsblade med mange små kiselhår.

FIGUR 9-31 (a). Insekter, hvis føderessourcer er meget store i markerne, kan blive meget talrige. I kornmarker er planteædende insekter, der lever af kornplanter, ofte meget talrige. Det gælder f.eks. bladhvepse af slægten Dolerus, hvis larver kan kendes på de mange gangvorter, den faste, store hovedkapsel, de tydelige øjne og den assymmetrisk overlæbeplade, der hjælper i gnavningen af de seje græsblade med mange små kiselhår.

 FIGUR 9-31 (b). Det samme forhold gør sig gældende for kornbladbillen Oulema melanopus.

FIGUR 9-31 (b). Det samme forhold gør sig gældende for kornbladbillen Oulema melanopus.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Reddersen: Afgrøden i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484588

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk