Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Smådyrenes levevilkår på de dyrkede marker

Oprindelig forfatter JRed

Dyrkede marker er præget af hyppige, forskelligartede og ofte meget voldsomme forstyrrelser og er derfor et meget krævende levested for insekter og andre leddyr. Men markerne rummer også meget rige og let tilgængelige føderessourcer. Det gælder ikke mindst afgrøden, sådan at de insekter, der faktisk har formået at tilpasse sig levevilkårene her, kan blive kolossalt talrige, måske også hjulpet på vej af manglen på naturlige forsvarsstoffer hos kulturplanterne, på konkurrenter og på naturlige fjender. Udfordringerne for insekterne er især perioderne uden plantedække, de skiftende afgrøder og de hyppige, voldsomme og delvist uforudsigelige forstyrrelser som pløjning, sprøjtning og høst (figur 9-1).

Dertil kommer, at de mange forstyrrelser og skrappe livsbetingelser ændrer karakter over tid. Landbruget har ændret sig og ændrer sig stadig med skift i afgrøder, teknologi, driftsformer og landskabsstruktur. Rødkløver, lucerne, havre, hør, majs, ærter, braklægning, kålroe og fodersukkerroe er kommet eller gået. Mængden af gødning er steget med mere kunstgødning og gylle og mindre fastgødning. Tilsvarende ændringer er set for reduceret jordbehandling, sprøjtemidler, økologisk drift, marksammenlægninger, dræning, fjernelse af småbiotoper og nyplantning af løvtræhegn. Alle disse ændringer må forventes at have konsekvenser for insekternes levevilkår og hyppighed, og selv om der ikke er foretaget løbende insektundersøgelser, kan man med rimelighed gætte på, at insektlivet i nutidens landbrugsland på en del punkter er anderledes end for f.eks. 50-100 år siden.

Man ved dog, at en række insekter, der for 40-50 år siden var vigtige skadedyr i markafgrøderne, i dag er uden større betydning, måske endog sjældne. Kålroe er stort set forsvundet som afgrøde, og det samme gælder visse skadedyr snævert tilknyttet til denne afgrøde.

Annonce

 FIGUR 9-26. Mange skadevoldende insekter, f.eks. larver af smeldere, stankelben, torbister, fritfluer, gav førhen hyppigt problemer i kornmarker, der fulgte efter græs. De blev opformeret i de flerårige græsmarker, som i dag er sjældne i sædskiftet. Billedet viser en stankelbenlarve med den karakteristiske, takkede bagende.

FIGUR 9-26. Mange skadevoldende insekter, f.eks. larver af smeldere, stankelben, torbister, fritfluer, gav førhen hyppigt problemer i kornmarker, der fulgte efter græs. De blev opformeret i de flerårige græsmarker, som i dag er sjældne i sædskiftet. Billedet viser en stankelbenlarve med den karakteristiske, takkede bagende.

Noget lignende gælder andre af tidligere tiders skadedyr som fritfluer, stankelben, gåsebiller, oldenborrer og smeldere. Disse arter opformerede sig i flerårige græsmarker, hvor de kun gjorde moderat skade. Arterne tålte jordbehandlingen med ompløjning og såning af nye afgrøder, hvor der da ofte forekom voldsomme insektangreb, som man indtil i 1950-60'erne ikke kunne bekæmpe kemisk. I dag er sådanne angreb sjældne, bl.a. også fordi græs i omdriften er blevet langt sjældnere eller helt er forsvundet fra mange landbrug (figur 9-26). Også skadevoldende insekter kan altså blive „ofre“ for udviklingen i landbrugets driftsformer.

I de følgende afsnit gennemgås de vigtigste af markernes levevilkår og den betydning, de har for insekterne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Reddersen: Smådyrenes levevilkår på de dyrkede marker i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484593

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk