Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Markernes smådyr og deres tilpasninger

Oprindelig forfatter JRed

 FIGUR 9-35. Flot, men med hvilke omkostninger? I 1960’erne tog industrialiseringen af landbruget fart. Med billig kunstgødning, store maskiner, marksammenlægninger, dræning og opdyrkning af enge, effektive sprøjtemidler og nye, højtydende sorter var det muligt at dyrke store ensartede flader med rene, sygdomsfri og struttende afgrøder. Det gav overlevelse til folk med beskæftigelse inden for landbruget, men miljøfolk var bekymrede for agerlandets dyre- og planteliv og talte om „den store hvedeørken“. Man måtte vente mange år på dokumentationen.

FIGUR 9-35. Flot, men med hvilke omkostninger? I 1960’erne tog industrialiseringen af landbruget fart. Med billig kunstgødning, store maskiner, marksammenlægninger, dræning og opdyrkning af enge, effektive sprøjtemidler og nye, højtydende sorter var det muligt at dyrke store ensartede flader med rene, sygdomsfri og struttende afgrøder. Det gav overlevelse til folk med beskæftigelse inden for landbruget, men miljøfolk var bekymrede for agerlandets dyre- og planteliv og talte om „den store hvedeørken“. Man måtte vente mange år på dokumentationen.

Antal, diversitet og artssammensætning

I 1970'erne begyndte mange at sætte spørgsmålstegn ved det moderne landbrugs driftsformer med dræning, nedlæggelse af markskel, marksammenlægninger, specialisering og pesticider. Miljøfolk brugte betegnelsen „den store hvedeørken“ om de kæmpestore, tætte, struttende og ukrudts- og sygdomsfri hvedemarker (figur 9-35). Bag betegnelsen lå, at nok stod der masser af afgrøde, men så var der heller ikke andet.

Går man i dag midt i juni gennem en tæt og renholdt hvedemark, ser man da også umiddelbart kun meget lidt dyreliv. Det er derfor relevant at stille spørgsmålet, om der overhovedet er nogen arter, der kan leve i intensivt dyrkede marker, og – i bekræftende fald – hvor og hvornår de er der, og med hvilke bestandsstørrelser og hvilken artsdiversitet.

En undersøgelse af 25 normalt sprøjtede danske kornmarker viste faktisk betydelige mængder af insekter, voksne plus larver. I starten af juni var der ca. 440 individer pr. m2, og det steg til ca. 920 individer pr. m2 i slutningen af juni. Kontrolforsøg viste dog, at uden sprøjtning ville niveauet være betydeligt højere. Sprøjtningen medførte således færre dyr af de fleste grupper – gennemsnitligt 40 % færre af tyndhudede, hurtigtvoksende og derfor sårbare larver, men dog også 20-25 % færre af de mere robuste voksne insekter.

Annonce

 FIGUR 9-36 (a). Mængden af insekter pr. m2 kan potientelt være ganske stor – selv i så ensformigt og forstyrret et miljø som konventionelt dyrkede danske kornmarker. Figuren viser tætheder af forskellige insektgrupper (i usprøjtede forsøgsparaceller) i hhv. voksenstadiet (a) og larvestadiet (b). Springhaler, bladlus, fluer, myg og biller er uhyre talrige, mens mange insektgrupper, f.eks. sommerfugle kun forekommer meget fåtalligt eller slet ikke (myrer, græshopper og bænkebidere). Perioden med gode livsbetingelser og dermed mange insekter er dog kort – insektmængden vokser stærkt i maj måned, men allerede i juli går det igen stærkt tilbage. Bemærk logaritmisk y-akse.

FIGUR 9-36 (a). Mængden af insekter pr. m2 kan potientelt være ganske stor – selv i så ensformigt og forstyrret et miljø som konventionelt dyrkede danske kornmarker. Figuren viser tætheder af forskellige insektgrupper (i usprøjtede forsøgsparaceller) i hhv. voksenstadiet (a) og larvestadiet (b). Springhaler, bladlus, fluer, myg og biller er uhyre talrige, mens mange insektgrupper, f.eks. sommerfugle kun forekommer meget fåtalligt eller slet ikke (myrer, græshopper og bænkebidere). Perioden med gode livsbetingelser og dermed mange insekter er dog kort – insektmængden vokser stærkt i maj måned, men allerede i juli går det igen stærkt tilbage. Bemærk logaritmisk y-akse.

Nogle grupper er meget talrige og altid meget dominerende (figur 9-36). Det gælder især bladlus, springhaler, biller, tovinger (fluer og myg) og årevingede (snyltehvepse). Også hyppige, men lidt mindre talrige, er edderkopper, tæger og cikader.

Artsrigdommen var også større end man ville forvente af en „hvedeørken“. I løbet af de fire år, undersøgelsen stod på, blev der fundet over 500 insektarter, selv om ikke alle insektgrupper blev undersøgt. Det samlede artsantal kan derfor let have været 50 % højere. I slutningen af juni kunne man i hver prøveflade på 0,75 m2 finde i gennemsnit 29 insektarter som voksne og 11 arter som larver.

Visse arter er til stede i næsten alle marker – ofte talrigt – og er tydeligvis karakteristiske „markarter“. Tabel 9-9 viser de mest talrige larver og deres fødeniche. Insektarter, hvis føde forekommer i meget stor mængde i markerne, har mulighed for at blive meget talrige. Flere af de talrigeste arter er da også knyttet til selve afgrøden, f.eks. korn (figur 9-31). Det gælder nogle få arter af bladlus, især kornbladlus, Sitobion avenae, men også græsfluerne Opomyza florum og O. germinationis, cikaderne Jaavasella pellucida og Streptanus aemulans og kornbladbillen Oulema melanopus.

 FIGUR 9-36 (b). Figuren viser tætheder af forskellige insektgrupper (i usprøjtede forsøgsparaceller) i larvestadiet (B).

FIGUR 9-36 (b). Figuren viser tætheder af forskellige insektgrupper (i usprøjtede forsøgsparaceller) i larvestadiet (B).

Rovdyr som rovbillerne Tachyporus og Aleocharinae, tæppespindende edderkopper, bl.a. Erigone atra, og små snyltehvepse er også meget talrige – i bladlusår ikke mindst bladlusparasitioderne Aphidius. Svampeædende biller og fluer er en anden stor gruppe, bl.a. arterne Orthoperus brunnipes, Atomaria atricappilus og andre Atomaria, skimmelbiller som Cortinicara gibbosa, andre Corticaria og Enicmus transversus og tovinger som eddike-, spidsvinge- og løvfluer (Drosophilidae, Lonchopteridae og Lauxaniidae) og de små sørge- og galmyg (Sciaridae og Cecidomyidae).

Det meste af det, man ved om markernes insekter, stammer fra konventionelt dyrkede kornmarker, som da også stadig er en dominerende afgrødetype. Mange af de nævnte insektarter, især blandt rovdyr og svampeædere, går dog igen i andre afgrøder og driftsformer, f.eks. økologisk jordbrug. Enkelte arter varierer dog markant mellem egn, marker og år, afhængig af afgrøden – f.eks. afgrødens skadedyr – af afgrødevarigheden – f.eks. pløjefølsomme arter, af driftsformen, husdyrholdet og meget andet.

TABEL 9-9. Oversigt over de almindeligste fritlevende insektlarver i danske kornmarker og deres fødebiologi. Tallene er baseret på sugeprøver indsamlet i vinterhvede, juni-juli måned 1994-95. En tilsvarende oversigt kan laves for voksne insekter. Efter Reddersen m.fl., 1998.
Larver fundet i kornmarker Insektgrp.FødeProcentdel af alle larver
Tachyporus spp.RovbilleBilleBl.a. svampeædende43
Stilbus testaceusPhalacridaeBilleSnævert svampeædende16
Cortinicara gibbosaSkimmelbilleBilleSnævert svampeædende12
Atomaria spp.CryptophagidaeBilleSnævert svampeædende8
Gastrophysa polygoniPileurt-bladbilleBillePlanteæder – tokimbl.3
Stephostethus lardariusSkimmelbilleBilleSnævert svampeædende3
Carabidae spp.LøbebilleBilleRovdyr – alt muligt2
Dolerus spp.BladhvepsÅrevingedePlanteæder – enkimbl.2
Aleocharinae spp.RovbilleBilleRovdyr – alt muligt2
Lonchopteridae spp.SpidsvingeflueFluer/mygSnævert svampeædende1
Exolygus rugulipennisBlomstertægeTægerPlanteæder – alt muligt1
Chrysopa spp.GuldøjeNetvingerRovdyr – især bladlus1
Syrphidae spp.SvirreflueFluer/mygRovdyr – især bladlus1
Oulema melanopus (L.)Korn-bladbilleBillePlanteæder – enkimbl.1

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Reddersen: Markernes smådyr og deres tilpasninger i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484594

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk