Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det dyrkede land

Oprindelig forfatter ABHa

Præsentation

Mere end halvdelen af Danmarks landareal er opdyrket. Omkring 60 % af landet ejes og drives af udøvende landmænd. Det meste af dette areal er ikke alene opdyrket, men også i omdrift, dvs. at det årligt tilsås med en afgrøde, normalt efter at jorden er pløjet til en dybde af 20-30 cm. Samtidig bliver der gødsket og sprøjtet for at sikre afgrødens vækst bedst muligt.

De fleste af vore afgrøder – byg, hvede, rug, havre, raps og majs – er enårige arter. Marker dyrket med disse arter er derfor i årlig omdrift. Afgrøder, der skal bruges til frø, hø, ensilage eller afgræsning sås som udlæg, dvs. at de sås samtidig med korn og „høstes“ året efter at kornet er høstet. De pløjes normalt igen efter et par år og kan derfor siges at være i flerårig omdrift. Andre græsmarker er mere permanente, idet de kun omlægges, dvs. pløjes op og nytilsås, med flere års mellemrum og i så fald til græs igen. Omlægges de ikke, er de ifølge Naturbeskyttelsesloven beskyttet mod opdyrkning ligesom naturtyperne eng og overdrev.

Siden 1990 er ‘brakmarken’ kommet til. Det er arealer, der ikke indgår i omdriften, men som alligevel ikke er beskyttet mod senere opdyrkning. Arealer til såkaldt flerårig brak kan med den nugældende lovgivning være udtaget fra omdriften i fem eller tyve år. De fleste brakmarker begynder dog deres tilværelse med, at der sås en kulturgræsblanding på dem for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet og for at hæmme fremvæksten af ukrudt.

Annonce

Det dyrkede landbrugsland indeholder også små arealer, som slet ikke er i omdrift. Disse arealer kaldes for småbiotoper.

I kapitlet belyses de vilde planters og insekternes levevilkår og tilpasninger til livet i markerne såvel som småbiotopernes problemer med at være nabo til omdriftsmarker. Kapitlet indeholder desuden en beskrivelse af de voldsomme forandringer, der er sket med det dyrkede lands natur gennem de seneste 50 år, og eksempler på foranstaltninger, der har været bragt i forslag for at bremse denne udvikling.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anna Bodil Hald: Det dyrkede land i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484582

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk