Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Eksempler på lokaliteter

Oprindelig forfatter SNChr

Skagen Odde

Skagen Odde er skabt inden for de sidste 8000 år. Før den tid sluttede Jylland ved en linje fra Hirtshals til Frederikshavn. Siden har landhævning og materialetransport op langs den jyske vestkyst dannet et mægtigt krumoddesystem bestående af utallige strandvolde, se bindet om geologi. Oven på dette system af strandvolde har der udviklet sig et klitlandskab af national såvel som international betydning. Store dele af klitlandskabet er dog nu dækket af plantager og bebyggelse eller er under landbrugsdrift, men fra Råbjerg Stene i syd til Skagen Klitplantage i nord findes der et næsten ubrudt klitlandskab i naturnær tilstand.

Råbjerg Mile og Råbjerg Stene er omtalt i Vindbrud. Nord herfor ligger Hulsig Hede, der er et imponerende parabelklitlandskab. Ud mod kysten ligger de hvide klitter, mange steder med aktive vindbrud, f.eks. ved Rødstens Klit. Parabelklitterne længere inde er for det meste udformet som grå klit og mange steder med klithede på nordsiderne. De har navne som Spirbakke Mile, Engelskmilen, Pælens Mile, Skelstens Mile, Ravstens Mile og Sandmilen.

Parabelklitterne har alle bevæget sig i samme retning, fra vestsydvest mod østnordøst, og er blevet standset af plantevækst i forskellig afstand fra havet. Nogle er stadig aktive og bevæger sig i østlig retning. Sandmilen er således nået hele vejen over odden og er nu på vej ud i Kattegat. Tornbakke Rimme lige nord for Hulsig by må betragtes som en arm af en parabelklit af enorme dimensioner. Den tilhørende mile er for længst blæst ud i Kattegat.

Annonce

Mellem parabelklitternes arme ligger klitlavninger. De rummer mange forskellige plantesamfund på grund af lavningernes forskellige afstand til grundvandet, forskellige alder og forskelligartede menneskelige påvirkning gennem tiderne såsom dræning, opdyrkning, græsning, tørvegravning m.m. De aktuelle plantesamfund er også afhængige af, hvornår området evt. har været udsat for brand. Lavningerne kan således være bevokset med krat af krybende pil eller med arter som revling, klokkelyng, mangestænglet sumpstrå, blåtop, rørhvene m.fl.

På store dele af Hulsig Hede, særlig i den østlige del, har Skov- og Naturstyrelsen og det tidligere Nordjyllands Amt ryddet klitplantage og selvsået bjergfyr med det formål at genskabe klitheden. Her kan man iagttage, hvilke arter der vandrer ind i de ryddede områder, og hvilke faktorer der påvirker indvandringen. På tør, sandet bund, hvor der kun er efterladt ringe mængder organisk materiale fra rydningen, er der opstået et gråklitsamfund med dominans af hjælme, sand-star og hede-rensdyrlav (Cladonia portentosa, figur 7-69).

 FIGUR 7-69. Klitlandskab med grå klit domineret af hjælme, sand-star og hede-rensdyrlav. Billedet er taget 18 år efter rydning af klitplantage. Stokmilen, april 1999.

FIGUR 7-69. Klitlandskab med grå klit domineret af hjælme, sand-star og hede-rensdyrlav. Billedet er taget 18 år efter rydning af klitplantage. Stokmilen, april 1999.

På mere fugtig bund, hvor der samtidig efterlades organisk materiale i form af det gamle nåledække fra plantagen, udvikles der en dværgbuskhede domineret af hedelyng, sand-star, hede-rensdyrlav og en række laver knyttet til organisk bund. Kun på sådanne steder, hvor den mekaniske slitage under rydningen har blottet det underliggende sand, er der indvandret et gråklitsamfund domineret af sandskæg, sandstar og laver knyttet til mineraljord. I de allerfugtigste partier er der udviklet en klokkelynghede.

Der er på nuværende tidspunkt kun gået en kortere årrække efter rydningen, så vegetationen er under stadig udvikling. Nu, da de selvsåede fyr er ryddet, er øget vandindvinding den eneste alvorlige trussel mod naturen i de fugtige lavninger på Hulsig Hede.

Nord for Skagen by ligger de yngste dele af krumoddesystemet og kystlandskabet. Her kan man iagttage de kystdannende processer og se de unge stadier af klitlandskabet: forklitter, begyndende opbygning af hvide klitter og unge klitlavninger. Grå klit og klithede er endnu under udvikling.

Ørkenen på Anholt

„Ørkenen“ er et marint forland (se bindet om Geologien), der er dannet på lavt vand af materiale fra havets erosion af moræneknolden på Anholts vestende. Erosionsprodukterne er transporteret mod øst og har dannet et stort system af strandvolde. De består for det meste af nævestore rullesten og forløber syd-nord tættest på moræneknolden og sydvest-nordøst i den østlige del af øen. Forløbet viser, hvordan kysten har flyttet sig, idet hver strandvold repræsenterer kystlinjen på det tidspunkt, hvor den blev dannet.

Sandstrandvegetationen er ikke særlig veludviklet. Det skyldes havets voldsomme omlejring af sandet. Havets kræfter har også bevirket, at de hvide klitter de fleste steder står med en stejl erosionsbrink mod stranden. Kun på Flakket, hvor kysten stadig vokser, er der planter og veludviklede forklitter på stranden. Bag de hvide klitter er der flere steder fugtige lavninger domineret af krybende pil eller klokkelyng (figur 7-7).

Inden for kystzonen består Ørkenen som nævnt af et system af nogenlunde parallelle strandvolde, der er tydeligt synlige i landskabet. Her vokser sandskæg, revling og mange laver. Mod sydvest er der sammenhængende hede domineret af hedelyng og revling (figur 7-22A og 7-24). Hederne, der også er rige på laver, har bredt sig i løbet af de sidste 150 år.

 FIGUR 7-70. Klippehede på Hammeren, Bornholm, juni 1996.

FIGUR 7-70. Klippehede på Hammeren, Bornholm, juni 1996.

Over store strækninger er strandvoldssystemet i Ørkenen dækket af et jævnt lag flyvesand. Det er bevokset med gråklitsamfund, som ved en undersøgelse viste sig at rumme omkring 35 arter hvoraf tre er karplanter. Desuden er der blæst vandreklitter ind fra kysten. De er ligeledes bevokset som grå klit. På en af dem er der blevet registreret 26 arter hvoraf fem er karplanter. Ørkenen er altså ikke så artsfattig, som man ved første øjekast skulle tro. Men det skyldes ikke mindst de mange lavarter, der trives i dette næringsfattige miljø.

Der er historisk dokumentation for, at Ørkenen i Middelalderen var dækket af fyrreskov. Et stort brændselsbehov, ikke mindst til et fyr, der blev etableret på kongelig befaling i 1560, gjorde store indhug i skoven. De sidste rester af skoven blev brændt og ryddet af svenskerne under krigene i 1700-tallet. Lokalbefolkningens forsøg på at trække ressourcer ud af området i form af brændselsamling, græsning og sporadisk dyrkning, medførte en yderligere udpining af jorden. Det nuværende enestående landskab, der er af stor national og international betydning, skyldes således for en stor del menneskeskabt jordfygning og sandflugt.

Hammerknuden

Hammeren er en granitknude, der er adskilt fra det øvrige Bornholm af en sprækkedal med den langstrakte Hammer Sø. I bunden af et nu opgivet granitbrud, som vender ud mod Hammer Sø, ligger Opalsøen. På de lodrette vægge i bruddet har der udviklet sig et veritabelt fuglefjeld, hvor klipperne er farvet orange af laver, der begunstiges af fuglegødning.

 FIGUR 7-71. Granitklippe med buklet navlelav (Lasallia pustulata, centralt i billedet), glat navlelav (Umbilicaria polyphylla, de små, sorte bladlaver til venstre og øverst i billedet) og den gule skorpelav, krave-landkortlav (Rhizocarpon lecanorinum). Hammeren på Bornholm. April 2004.

FIGUR 7-71. Granitklippe med buklet navlelav (Lasallia pustulata, centralt i billedet), glat navlelav (Umbilicaria polyphylla, de små, sorte bladlaver til venstre og øverst i billedet) og den gule skorpelav, krave-landkortlav (Rhizocarpon lecanorinum). Hammeren på Bornholm. April 2004.

Hammerknuden står med høje, stejle klipper ud mod havet langs vestsiden, mens de bliver lavere mod nord og øst. På en tur langs kysten ad redningsstien på overgangen mellem kystklipperne og knudens højtliggende plateau, er der rig mulighed for at iagttage de veludviklede lavsamfund, der danner zoneringen med dens sorte, orange og grå bælter (figur 7-48).

Lige ved stien er klipperne bevokset med lavsamfund, der tilhører landzonen, og som giver klipperne grålige og brunlige farver. Man kan her iagttage, at der i landzonen er mange flere store, bladformede laver end i de kystnære zoner, hvor de fleste laver er skorpeformede. Og på hyldebuske langs redningsstien vokser der grå og gule blad- og buskformede laver – et epifytsamfund, der er tilpasset hyldens næringsrige bark. På hyldebuskene kan man også finde frugtlegemer af judasøre (Auricularia auricula-judae), en svamp, der kun vokser på hyld.

På den vestligste del af Hammerknuden er der vindomsuste egekrat med en veludviklet lavbevoksning af overvejende grålige skorpe-, blad- og buskformede arter, som kan vokse på egens næringsfattige bark. Men ellers er Hammerknudens plateau for størstedelen dækket af klippehede, domineret af hedelyng (figur 7-70), der dog mange steder er under tilgroning med træer og buske. I krattene findes sjældnere vedplanter som tarmvridrøn og i det åbne klippeterræn rød og sort dværgmispel (figur 7-55). I området omkring Krystalsøen er der en mere åben klippehede med mange klippefremspring og klippesider, der har en rig lavflora, bl.a. med den store bladlav, buklet navlelav (Lasallia pustulata, figur 7-71).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steen N. Christensen: Eksempler på lokaliteter i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484494

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk