Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De fugtige klitlavninger

Oprindelig forfatter SNChr

 FIGUR 7-41. Revling-klokkelyng-benbræk-samfund med klokkelyng, blåtop og klokke-ensian. Sandflod Hede, august 1990.

FIGUR 7-41. Revling-klokkelyng-benbræk-samfund med klokkelyng, blåtop og klokke-ensian. Sandflod Hede, august 1990.

Fugtige lavninger i klitterrænet dannes, hvis erosionen i et vindbrud fortsætter ned til grundvandsspejlet (figur 7-38). Fugtige klitlavninger kan også dannes, hvor kystlinjen vokser udad: På steder, hvor stranden er tilstrækkelig bred, og hvor der er tilstrækkelig tilførsel af sand, kan der dannes en ny klitrække uden på den gamle. Mellem klitrækkerne omdannes den hidtidige strandbred til en fugtig klitlavning, idet grundvandsspejlet hæves som følge af den ændrede topografi (grundvandsspejlet følger topografien i udjævnet form). Et godt eksempel er den brede klitlavning, kaldet „Stranden“, ud for Lakolk på Rømø.

Levevilkårene

 FIGUR 7-38. Nydannet klitlavning i et stort vindbrud. I den våde lavning breder sand-siv sig. Hulsig Hede, ved Skælstens Mile, april 1999.

FIGUR 7-38. Nydannet klitlavning i et stort vindbrud. I den våde lavning breder sand-siv sig. Hulsig Hede, ved Skælstens Mile, april 1999.

Afstanden til grundvandsspejlet og grundvandsspejlets årstidsvariation er afgørende for de fugtige klitlavningers miljø og derfor for deres planteliv (figur 7-39). Sandbunden i lavningen er ofte vandmættet. Det medfører svagere opvarmning, der igen sænker gennemsnitstemperaturen, både døgntemperaturen og årstemperaturen. Om foråret vil frosten f.eks. holde sig længere pga. vandmætningen, hvilket forsinker starten på vækstsæsonen. Der er dog desværre ingen konkrete undersøgelser, der belyser disse forhold.

Vandmætningen vil også skabe iltfattige forhold i jordbunden, fordi iltindholdet og ilttransporten er meget mindre i vand end i luft. Derfor vil det organiske materiale, der stammer fra planterne i lavningen, nedbrydes langsomt. Med tiden vil der derfor blive dannet et tørvelag – og vi er ovre i eng og mose, som behandles i kapitlet Moserne og de ferske enge.

Annonce

 FIGUR 7-40. Klitlavning med mangestænglet sumpstrå-samfund domineret af fin bunke og vandnavle. Kær-ranunkel ses i blomst. Sandflod Hede, august 1990.

FIGUR 7-40. Klitlavning med mangestænglet sumpstrå-samfund domineret af fin bunke og vandnavle. Kær-ranunkel ses i blomst. Sandflod Hede, august 1990.

Et konkret eksempel på grundvandsspejlets betydning for vegetationen i klitlavningerne har vi på Fanø. To klitlavninger, der ligger ret tæt på hinanden i det samme klitsystem, har meget forskellig artssammensætning. Den ene lavning er våd og omgivet af grå klit. plantedækket er åbent – 10 % af arealet er bar j ordoverflade – og der vokser 14 arter, hvoraf fin bunke og vandnavle er de dominerende (tabel 7-4 og figur 7-40). Den anden klitlavning er knap så våd og omgivet af klithede. Her vokser der 10 arter, som dækker bunden; revling, klokkelyng og benbræk dominerer (figur 7-41). Forskellen skyldes givetvis, at grundvandsdybden og varigheden af oversvømmelse om foråret er forskellig.

Plantelivet

Den enkelte klitlavning er oftest domineret af et enkelt plantesamfund i den centrale, lave del. Men derudover vil der typisk være en tydelig bæltedannelse, zonering, fra den mere tørre, øvre del af lavningen ned mod den fugtige bund. F.eks.: Hedelyng-revling-hede på tør bund -> revling-klokkelyng-samfund på fugtig bund -> revling-klokkelyng-benbræk-samfund med blåtop, benbræk og soldug, undertiden med pors -> et tørvemos-næbfrø-samfund med brun næbfrø og endelig, mest fugtigt, et mangestænglet sumpstrå-samfund med fin bunke, nedbøjet ranunkel og vandnavle, der kan være vanddækket selv om sommeren.

NID-3-452.pngNID-3-453.png
NID-3-454.pngNID-3-455.png
FIGUR 7-39 (a). Grundvandsspejlets årstidsvariation (månedlige udsving og gennemsnit) i tre plantesamfund i klitlavninger. Figuren viser tidvis vanddækket lavning med strandbo og samel.Våd lavning med krybhvene og glanskapslet siv. Ill.: Jørgen Strunge.
TABEL 7-4. Artssammensætningen i to lavninger med forskellig fugtighed i samme klitsystem på Fanø. Arternes dækningsgrad er angivet i %. En art, der har mindre end 1 % dækning, er angivet med x. Lavningerne har kun få arter fælles. Fra Christensen, 1990.
Våd klitlavningFugtig klitlavning
Sværtevældx
Sand-sivx
Krumgrenet tørvemosx
Kryb-hvene1
Almindelig star4
Sand-star6
Mangestænglet sumpstrå12
Kær-snerre13
Kær-ranunkel16
Fin bunke24
Vandnavle26
Blåtop326
Klokke-ensianxx
Revlingx23
Klokkelyng 58
Benbræk 58
Hedelyng 3
Tranebær 3
Hede-rensdyrlav 3
Gråris 2
Tormentil x
Antal arter1410

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steen N. Christensen: De fugtige klitlavninger i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484523

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk