Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De eksponerede kyster

Oprindelig forfatter SNChr

Præsentation

Den del af den danske natur, der er mindst påvirket af mennesket, findes langs kysterne. De fleste af kystens naturtyper har eksisteret lige siden sidste istid, og kysterne er mere varierede end de fleste af vore andre landskabstyper. Det skyldes de varierende strøm- og vindforhold og det forskelligartede materiale, der danner kystlinjen. Tænk blot på kontrasten mellem Bornholms klippekyster, de lerede kyster ved Roskilde Fjord og Vesterhavets sandstrande; de byder på meget forskellige levevilkår for dyr og planter.

 FIGUR 7-1. Et strandvoldssystem har afsnøret det lavvandede område til højre i billedet. Mod det åbne hav danner den eksponerede kyst en sandstrand med grus og sten højere oppe på stranden. Nederst på stranden ses opskyllede tangvolde. Den beskyttede tilgroningskyst på indersiden af strandvoldssystemet udgøres af en frodig strandeng. Bemærk, at plantedækket går helt ned til vandkanten på den beskyttede kyst, mens de urolige forhold på den eksponerede kyst forhindrer en sammenhængende plantevækst. Keldsnor, Langeland, juli 2002.

FIGUR 7-1. Et strandvoldssystem har afsnøret det lavvandede område til højre i billedet. Mod det åbne hav danner den eksponerede kyst en sandstrand med grus og sten højere oppe på stranden. Nederst på stranden ses opskyllede tangvolde. Den beskyttede tilgroningskyst på indersiden af strandvoldssystemet udgøres af en frodig strandeng. Bemærk, at plantedækket går helt ned til vandkanten på den beskyttede kyst, mens de urolige forhold på den eksponerede kyst forhindrer en sammenhængende plantevækst. Keldsnor, Langeland, juli 2002.

Kystlandskaberne ændrer ofte karakter inden for korte afstande. Det gælder ikke mindst de kyster, der er udsat for strøm og bølger – de såkaldt eksponerede kyster. Forholdene er anderledes på de mere beskyttede kyster (figur 7-1), der er emnet for næste kapitel. Der kan læses mere om kysterne i bindet om geologien.

Langs de eksponerede kyster har bølgerne stor kraft helt ind til havstokken, fordi havet er dybt, og kystlinjen mangler beskyttelse. Langs kyster, der er opbygget af løse materialer, nedbryder bølgerne dette, og strømmen fører de fine partikler bort, så kun grovere materiale aflejres. Sådanne steder er der sandstrande, klitter, stenstrande og klinter. Består kystlinjen af fast klippe, som på Bornholm, er kysten praktisk taget uforanderlig gennem århundreder.

Annonce

De danske botanikere E. Warming og C. Raunkiær var de første, der på dansk grund beskæftigede sig indgående med disse kysters plantesamfund og deres økologi. Især Warmings store monografi fra 1909 var banebrydende. Vi skal frem mod midten af 1900-tallet før T. W. Böcher tog tråden op efter Warming for botanikkens vedkommende, og især E. Bro Larsen for zoologiens vedkommende. Böcher og Bro Larsen sammenfattede deres undersøgelser i Danmarks Natur fra 1969.

Siden er det mere begrænset, hvad der på dansk grund er skrevet og udgivet om disse emner. Men især i Holland, Tyskland og England er der foretaget mange undersøgelser af sandede og stenede kystnaturtyper, også i de senere årtier – undersøgelser, hvis resultater i vid udstrækning kan overføres til danske forhold.

Laverne er vigtige i klitternes og klippekysternes plantedække. Deres økologi blev undersøgt og for første gang sammenfattet af den danske botaniker O. Galløe.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steen N. Christensen: De eksponerede kyster i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484453

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk