Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Naturen i det åbne land

Oprindelig forfatter PeVe

 FIGUR 1-1 (a). Urskovsagtig naturskov med eg, avnbøg, navr, hassel, skovelm, fuglekirsebær og tjørn repræsenterer måske en oprindelig dansk løvskov. Kavslunde Præstegaardsskov, Lolland. August 1987.

FIGUR 1-1 (a). Urskovsagtig naturskov med eg, avnbøg, navr, hassel, skovelm, fuglekirsebær og tjørn repræsenterer måske en oprindelig dansk løvskov. Kavslunde Præstegaardsskov, Lolland. August 1987.

Danmark er potentielt et skovland

Danmark ligger i den klimazone, hvor den naturlige vegetation er løvfældende skov. Denne såkaldte klimaksskov ville, hvis den var upåvirket af mennesket, have en sammensætning af arter, der afspejlede jordbundens sammensætning og fugtighed samt det regionale klima. I vore dage har vi ingen lokaliteter, som med sikkerhed repræsenterer klimaksskoven, men nogle af nutidens skovtyper kan dog give et vist indtryk af, hvorledes den ville se ud (figur 1-1 a og b).

Selv om Danmark således er et potentielt skovland, var der ikke skov overalt i den førnævnte, uberørte tilstand. Nogle arealer var lysåbne af naturlige årsager. F.eks. var forholdene langs kysterne mange steder så ekstreme, at træer og buske havde vanskeligt ved at vokse der – fuldstændig som tilfældet er i dag. Vindens og bølgernes erosion og omlejring af jordbunden gør terrænet for ustabilt til, at træer kan etablere sig. Strandbredder, unge klitter og strandvolde er derfor træløse (figur 1-2). Det samme er stejle kystskrænter, hvor hyppige jordskred forhindrer sammenhængende busk- og træbevoksning i at udvikle sig (figur 2-2). Også de salte strandenge er træløse, fordi de vedplanter, der trives i vort klima, ikke tåler salt.

 FIGUR 1-1 (b). Ellesumpskov. Denne skovtype var meget udbredt i forhistorisk tid. Jægerspris Nordskov, Hornsherred. Maj 1992.

FIGUR 1-1 (b). Ellesumpskov. Denne skovtype var meget udbredt i forhistorisk tid. Jægerspris Nordskov, Hornsherred. Maj 1992.

Andre steder blev skovlandskabet, før menneskets påvirkning for alvor satte ind, holdt lysåbent af hjorte og andre vilde planteædere. På lysåbne arealer med tør bund trivedes græslandets planter, og hvor bunden var fugtig, dominerede engplanterne. Efter indførelsen af landbruget blev de vilde planteædere i skoven gradvist afløst af græssende husdyr, især kvæg, men også får, svin og heste. Husdyrgræsning i skovene blev indstillet med Fredskovforordningen af 1805. Den seneste skovlov fra 2004 giver dog mulighed for, at der igen kan etableres større områder som åben græsningsskov.

Annonce

De ovennævnte naturligt lysåbne arealer repræsenterer dog næppe stabile klimakstyper. De må snarere betragtes som udviklingsstadier (successionsstadier, se Variation i tid: dynamik). Med tiden kan de vokse til med træer og buske. Det kan f.eks. ske på skrænter og i klitter, hvor landhævning og materialeaflejring skaber læ og stabile forhold.

 FIGUR 1-2. På nydannede sandrevler er forholdene for ustabile til, at buske og træer kan slå rod. Ølsemagle Revle, Køge Bugt. 1968.

FIGUR 1-2. På nydannede sandrevler er forholdene for ustabile til, at buske og træer kan slå rod. Ølsemagle Revle, Køge Bugt. 1968.

 FIGUR 1-3. Højmosen er en naturligt lysåben naturtype. Billedet viser en højmoseflade med tuer og høljer i Holmegårds Mose på Sydsjælland. I baggrunden til venstre skråner Fensmark Skov ned mod højmosen. Langs med randen af mosen anes en kantskov af birk samt en smal, brun stribe af græsarten blåtop, som tyder på igangværende eutrofiering af højmosen. Oktober 2004.

FIGUR 1-3. Højmosen er en naturligt lysåben naturtype. Billedet viser en højmoseflade med tuer og høljer i Holmegårds Mose på Sydsjælland. I baggrunden til venstre skråner Fensmark Skov ned mod højmosen. Langs med randen af mosen anes en kantskov af birk samt en smal, brun stribe af græsarten blåtop, som tyder på igangværende eutrofiering af højmosen. Oktober 2004.

Det kan også ske på strandenge, hvor aflejring af materiale langsomt hæver jordoverfladen, så saltvandets indflydelse aftager, og træer og buske efterhånden kan indvandre.

Endelig er der højmoserne. De er naturligt træløse pga. høj vandstand, lav pH og lavt næringsindhold (figur 1-3). Men nogle af højmoserne er i dag ved at tørre ud, og de bliver invaderet af træer, især dun-birk, således at også de springer i skov.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Vestergaard: Naturen i det åbne land i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484210

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk