Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nedbrydning af organisk stof

Oprindelige forfattere HePet og PMiP

Som omtalt ovenfor sker langt den største del af stof- og energiomsætningen i skoven gennem nedbrydning af dødt organisk stof, mens omsætningen gennem græsningsfødekæden har større betydning i det åbne land. Derfor beskrives nedbrydningsprocessen kun kortfattet her, mens der henvises til bindet om skoven for en mere detaljeret fremstilling.

Den primære nedbrydning

Nedbrydningen foregår overvejende i førnelaget og jordbunden, men den starter allerede over jorden på døde blade og stængler, inden disse har løsnet sig fra den levende plante.

Det er helt overvejende svampe og bakterier (saprotrofer), som er i stand til at spalte de komplekse organiske molekyler f.eks. cellulose og lignin, der udgør størstedelen af det døde plantemateriale. De kaldes primærnedbrydere.

Annonce

Mange jordbundsdyr æder døde plantedele, men kun få producerer selv de enzymer, der skal til for at nedbryde de komplekse molekyler i det organiske stof. Det er tilfældet for snegle samt nogle arter af pansermider og regnorme. Disse dyr kan i princippet udnytte en stor del af det afgnavede døde organiske materiale uden hjælp fra saprotrofe organismer og kan regnes for primære nedbrydere.

 Frynsevinge, korntrips.

Frynsevinge, korntrips.

Den sekundære nedbrydning

Det almindelige blandt jordbundsdyrene er imidlertid, at fordøjelsen af de komplekse organiske molekyler sker ved hjælp af enzymer produceret af mikroorganismer, overvejende bakterier, i tarmen. Når disse dyr æder døde blade eller andet henfaldende organisk materiale, fortærer de samtidig de bakterier og svampe, som vokser derpå. En del af de saprotrofe organismer dør og fordøjes i tarmen og udgør en væsentlig del af dyrenes ernæring, men på grund af gunstige forhold i tarmen kan der ikke desto mindre ske en opformering af især bakterierne, som så kan hjælpe dyrene med at fordøje de komplekse molekyler i det organiske stof.

Efter passagen gennem tarmen fortsætter bakteriepopulationens vækst i ekskrementerne samtidig med, at svampesporer og hyfer, som har overlevet opholdet i tarmen, finder gunstige vækstbetingelser her. Ekskrementerne bliver på grund af det rige indhold af svampehyfer, bakterier og let tilgængelige næringsstoffer en attraktiv føde for andre jordbundsdyr (koprofager). Derfor ædes det organiske materiale gang på gang, hvorved det gradvist nedbrydes. De saprotrofe organismer og dermed nedbrydningen stimuleres således gennem jordbundsdyrenes ædeaktivitet.

 FIGUR 3-32. Vigtige grupper af jordbundsdyr og forholdet mellem deres biomasse i et typisk tempereret græsland. Baseret på Petersen og Luxton, 1982.

FIGUR 3-32. Vigtige grupper af jordbundsdyr og forholdet mellem deres biomasse i et typisk tempereret græsland. Baseret på Petersen og Luxton, 1982.

Dyr, som på den måde udnytter de primære nedbrydere, kaldes sekundære nedbrydere (figur 3-32). Dem, der æder svampe og bakterier sammen med store mængder af dødt organisk stof og eventuelt også mineralpartikler, f.eks. tusindben og regnorme, kan kaldes „jordædere“ eller saprofager. Andre jordbundsdyr, „mikrogræs-sere“, afgnaver eller „græsser“ bevoksninger af bakterier og svampe på jordpartikler og døde planterester.

Dyrenes indirekte betydning for nedbrydningen

Ovenstående er kun en af de måder, hvorpå dyrene fremmer saprotrofernes aktivitet i jorden og dermed nedbrydningen. Blandt andre positive virkninger kan fremhæves: findeling af planterester, foryngelse af svampe- og bakteriepopulationerne, recirkulation af næringsstoffer, spredning af sporer og kim, ændring af svampenes og bakteriernes artssammensætning og en gunstig virkning på jordbundsmiljøet, f.eks. ved at fremme krummedannelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Petersen, Peter Milan Petersen: Nedbrydning af organisk stof i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484283

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk