Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Samspil mellem det åbne lands organismer

Oprindelige forfattere HePet og PMiP

Mellem organismerne i det åbne lands naturtyper er der et utal af påvirkninger og vekselvirkninger – konkurrence, græsning eller herbivori, parasitisme, predation, nedbrydning og symbiose. Dette har ikke alene betydning for de pågældende naturtypers funktion og dynamik, men har også indflydelse på omsætningen af energi og stof.

En helt grundlæggende forskel mellem organismerne er, at nogle kan danne det organiske stof, som de består af, ud fra uorganisk stof, mens andre ikke kan og derfor må have det fra de førstnævnte. Den første gruppe, de autotrofe, opbygger det organiske stof ud fra simple uorganiske molekyler ved hjælp af solenergi (fotosyntese) eller kemisk energi (kemosyntese). Den anden gruppe, de heterotrofe, lever af andre organismer eller dødt organisk stof. Det forhold, at nogle organismer bruger andre som føde, kan illustreres med fødekæder eller fødenet, hvor der sker en transport og omsætning af energi og stof.

Som det fremgår af boks 3-4 skelner man mellem to forskellige fødekæder: græsningsfødekæden og nedbryderfødekæden. I græsningsfødekæden er levende autotrofe planter den primære ressource, i nedbryderfødekæden er det dødt organisk stof fra planter, dyr og mikroorganismer.

Annonce

Skønt begge fødekæder findes i alle økosystemer, er der stor forskel på deres relative betydning i f.eks. det åbne land og i skoven. I de fleste af det åbne lands økosystemer spiller græsning en relativt stor rolle, og mængden af dødt organisk stof er lille og/eller under opbygning. Sammenlignet med skoven kanaliseres en langt større del af den samlede energi- og stofstrøm i det åbne lands økosystemer derfor igennem græsningsfødekæden (figur 3-28).

Figur 3-28.
NID-3-134.png
FIGUR 3-28. Energistrøm gennem en græsningsfødekæde baseret på en undersøgelse af et vedvarende græsareal i Normandiet, Frankrig. Data fra Ricou, 1979.
Boks 3-4. Skematisk model af et økosystems energi- og stofomsætning

Økosystemets struktur er illustreret ved et antal rektangler. Nogle af dem repræsenterer brede kategorier af det ikke-levende miljø: atmosfæren, jord- og grundvandet samt jordbunden. Andre repræsenterer de levende organismer, som danner to delvist adskilte fødekæder: græsningsfødekæden (grøn) og nedbryderfødekæden (sandfarvet).

Omsætningen af energi og stof i økosystemet (energi- og stofstrømme) er illustreret ved pile. Grå pile repræsenterer uorganiske stoffer som ilt, kuldioxid, kvælstofforbindelser, vand og salte. Den røde pil viser solenergien, som er forudsætningen for de grønne (autotrofe) planters produktion af organisk stof ud fra uorganiske stoffer (fotosyntesen). Brune pile illustrerer strømmen igennem de to fødekæder af energirige, organiske stoffer, som forsyner de heterotrofe organismer med energi til livsprocesserne og stof til vækst og formering.

De grønne planter er græsningsfødekædens første led (primærproducenter). Det andet led (primærkonsumenter) er planteædere eller – med en mere generel betegnelse – herbivorer, mens det tredje og evt. højere niveauer i fødekæden (sekundærkonsumenter) udgøres af rovdyr og parasitter, sammenfattende kaldt predatorer.

Dødt væv fra planter, dyr, svampe og bakterier indgår i første omgang i jordbundens pulje af organisk stof, som er udgangsmaterialet for nedbryderfødekæden. Denne fødekædes andet led (primærnedbrydere) består af organismer, først og fremmest bakterier og svampe, som kan mineralisere dødt organisk stof (saprotrofer). Det tredje led (sekundærnedbrydere) udgøres især af jordbundsdyr, som lever af bakterier og svampe. Det og de højere led i nedbryderfødekæden er rovdyr og parasitter, som lever af jordbundsdyr. Da der er stort overlap mellem predatorer, som indgår i hhv. græsnings- og nedbryderfødekæderne, er predatorerne i dette diagram repræsenteret af en fælles kategori.

Grå pile til og fra de enkelte led i fødekæderne betegner hhv. optagelse af ilt og afgivelse af kuldioxid (respiration). For de grønne planters vedkommende repræsenterer den grå pil fra jorden optagelsen af uorganiske næringsstoffer. Ill.: Jørgen Strunge.

NID-3-133.png

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Petersen, Peter Milan Petersen: Samspil mellem det åbne lands organismer i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 26. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484286

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk