Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jordens struktur

Oprindelige forfattere HePet og PMiP

Jordbundens struktur er den måde, hvorpå mineralpartiklerne og det organiske stof er lejret i forhold til hinanden som et sammenhængende skelet, der afgrænser jordens porer.

Såkaldt enkeltkornstruktur findes i forholdsvis grovkornede jordtyper, hvor indholdet af ler og organisk stof er ringe, f.eks. sandjord. Porerne imellem partiklerne er stort set så vide, som de sammenpakkede mineralkorn tillader. En sådan jord optager nemt regnvand. Luften i poresystemet udskiftes let, så der sjældent opstår iltmangel. Til gengæld er en sådan jord dårlig til at fastholde vand, og den kan hurtigt tørre ud.

Rødder har imidlertid let ved at bane sig vej gennem den, og en del plantearter, f.eks. marehalm og hjælme i den tørre klit, har vidtstrakte og dybtgående rodsystemer. Mange jordlevende dyr kan ikke selv lave gange i jorden. De er derfor afhængige af de eksisterende porer, og enkeltkornstrukturen sætter snævre grænser for, hvor store de kan være (figur 3-19A).

Annonce

Enkeltkornstruktur kan også findes i finkornede jorde, f.eks. i saltpåvirket jord, som man naturligt finder den i marsken og på strandenge, eller hvor jordstrukturen er ødelagt af kørsel med tunge maskiner, traktose. I en sådan jord er porerne meget snævre. Når jorden bliver våd, flyder den ud og bliver grødagtig. Ved tørke danner overfladen en skorpe og har tendens til at danne sprækker. Planternes rødder har vanskeligt ved at bane sig vej, og porerne kan være så snævre, at selv de mindste dyr ikke har plads nok. Desuden opstår der let iltmangel i de snævre porer. Alt i alt er denne strukturløse jord ugunstig for organismerne, som er henvist til at leve på overfladen eller i sprækker i jorden.

NID-3-122.pngNID-3-123.png
FIGUR 3-19. Dybdeudbredelse af mikroleddyr (springhaler og mider) afhængig af jordbundens struktur. Tegningen viser tværsnit af jord i 3 dybder (1, 2 1/2 og 4 1/2 cm) i hver ende af en 12 m lang linje på et overdrevsområde på Mols. I sandjord med enkeltkornstruktur (A) ved linjens højeste og tørreste del dominerer små dyr, hovedsageligt springhaler og meget små mider, som kan færdes i de snævre porer imellem sandkornene. På det laveste og fugtigste sted (B) er mange af de fine porer mellem sandkornene udfyldt af humus, men der er en del større porer, som giver mulighed for en anden jordbundsfauna end på den rene sandjord. Her er mikroleddyrene typisk større og domineret af pansermider. Fra Weis-Fogh, 1947-48.

Modsætningen til enkeltkornstrukturen er krumme- eller aggregatstrukturen. Her er grovere jordpartikler kittet sammen til klumper eller jordkrummer af ler, humus og slimstoffer produceret af jordbundsorganismerne. Jordkrummerne er oftest et par millimeter store, men de kan variere mellem 10 og mindre end 1 mm i diameter. De har en vis sammenhængskraft, så de ikke flyder ud ved kontakt med vand eller falder fra hinanden ved tørke eller mekanisk påvirkning.

Inde i jordkrummerne er porerne ganske snævre, hvilket styrker jordens evne til at fastholde vand og næringssalte. Mellem krummerne er der et sammenhængende system af større porer, som giver gode betingelser for udveksling af ilt og kuldioxid og nem adgang for rødder og jordbundsdyr (figur 3-19B).

Organismernes betydning for jordstrukturen

 FIGUR 3-20. Forstørret billede afjord. Midt i billedet ses en henfaldende grenstump med ekskrementer fra pansermide (A). Rundt om ses større ekskrementer fra tusindben (B).

FIGUR 3-20. Forstørret billede afjord. Midt i billedet ses en henfaldende grenstump med ekskrementer fra pansermide (A). Rundt om ses større ekskrementer fra tusindben (B).

Såvel planterødder som svampe og bakterier samt jordbundsdyr er vigtige for dannelse og vedligeholdelse af jordens krummestruktur og for jordbundsdannelsen i det hele taget. De første stadier af jordbund, der dannes på en ren mineraljord eller på blotlagte klipper, består næsten udelukkende af ekskrementer af små dyr som pansermider, springhaler og dværgregnorme, enchytræer, se figur 3-20. I det hele taget udgør ekskrementer af forskellige jordbundsdyr ofte en meget stor del af jordens organiske stof. I regnormes tarm sker der en effektiv sammenblanding af organisk stof og lerpartikler til de ovenfor nævnte, meget bestandige ler-humus-komplekser, og jordkrummerne i en muldjord har typisk deres oprindelse i regnormeekskrementer. Jordkrummernes stabilitet fremmes af slimstoffer udskilt af mikroorganismer og rødder, eller af at de gennemvæves af svampehyfer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Petersen, Peter Milan Petersen: Jordens struktur i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484307

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk