Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Livsbetingelser og tilpasninger til livet i det åbne land

Oprindelige forfattere HePet og PMiP

Hvad er "åbent land"?

Åbent land eller skov

Det åbne land er den del af landjorden, der ikke er dækket af skov. Skov er karakteriseret ved, at der vokser træer. I Danmark er der dog også træer mange steder i det åbne land: i levende hegn og i haver, og i moser, enge, heder og græsland under tilgroning, men de danner ikke sammenhængende bevoksninger. Omvendt er der i de fleste skove større eller mindre lysåbne arealer, naturlige såvel som menneskeskabte, f.eks. moser og skovenge, stormfaldshuller og rydninger. Det kan være svært at afgøre, om der er tale om en lysning i skoven eller om åbent land.

Måske er det væsentlige kriterium for, om et ikke-trædækket område er åbent land, tiden, dvs. hvorvidt der har været træløst så længe, at et karakteristisk plante- og dyreliv har haft tid til at indvandre og etablere sig, og at jordbunden er kommet i ligevægt med de herskende forhold, herunder vegetationen. Har der det, er det „åbent land“.

Selv i et så lille land som Danmark udviser det åbne land og skoven hver for sig en utrolig variation. Men derudover er der nogle generelle forskelle på levevilkårene og organismerne i de to miljøer.

Annonce

• I det åbne land kommer der mere lys ned til græs-urtevegetationen, temperaturudsvingene er større, luftfugtigheden generelt mindre og vinden kraftigere end i skoven.

• Vegetationens biomasse er mindre i det åbne land end i skov, det samme gælder mængden af dødt organisk stof.

• Bakterier spiller en relativt større rolle i det åbne lands nedbrydningsprocesser end i skovens, og blandt mykorrhizasvampene dominerer den såkaldte A-mykorrhiza, hvorimod ektomykorrhiza dominerer i skoven.

• Den største forskel er imidlertid, at stort set alle det åbne lands naturtyper kan betragtes som stadier i en udvikling mod skov. Nogle stadier er kortvarige og afløses efter en kort årrække af andre. Andre stadier er længerevarende og skylder stadige eller genkommende påvirkninger deres eksistens; disse påvirkninger kommer i de fleste tilfælde fra mennesker.

Luft, jord og vand

Landjorden, det såkaldte terrestriske miljø, omfatter i virkeligheden to hovedmiljøer, hvis fysiske og kemiske egenskaber er meget forskellige, nemlig atmosfæren og den faste jord. Derfor har organismer, som tilbringer hele deres liv over jorden, f.eks. fugle, helt andre levevilkår end organismer, der lever under jorden, f.eks. regnorme.

De meget forskellige vilkår giver særlige muligheder – og problemer – for organismer, der udnytter begge miljøer, såsom blomsterplanterne og mange dyrearter. Som eksempler kan nævnes mus, der veksler mellem at opholde sig over og under jorden, og mange insekter, der som larver lever i jorden, mens de som voksne lever over jorden. De udfordringer, der møder den slags dyr behandles nærmere senere i kapitlet.

Vand er en forudsætning for alt liv, også på land. Vand indgår som en vigtig bestanddel af jordbunden, hvor det i varierende omfang udfylder porerne mellem jordpartiklerne og danner en tynd hinde omkring dem. Resten af porevolumenet er fyldt med luft. Det forhold, at vand og luft mødes i jordens porer, betyder, at organismer, som er tilpasset et liv i vand, her kan forekomme side om side med organismer, som er tilpasset landlivet.

Ligesom i de vandige miljøer har vand stor betydning ved transport af opløste stoffer, men transporten sker til dels inde i planterne mellem rødderne og de overjordiske dele. Vandet har derudover en særlig betydning for varmereguleringen hos organismer, der lever over jorden, da fordampning af vand køler meget effektivt.

I modsætning til de frie vandmasser har jordbunden en fast struktur. Det samme gælder plantedækket på landjorden, da planterne forbliver, hvor de én gang har slået rod. Landplanter er relativt store, i hvert fald sammenlignet med planktonalgerne i de frie vandmasser, og pga. størrelsen påvirker de i meget høj grad klimaet og jordbunden omkring sig. Derfor kan vind, fugtighed, temperatur og jordbundsforhold veksle, selv inden for små afstande, afhængigt af plantedækkets højde og tæthed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Petersen, Peter Milan Petersen: Livsbetingelser og tilpasninger til livet i det åbne land i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 22. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484267

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk