Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Luftbåren kvælstofforurening

Oprindelig forfatter IJoh

En særlig form for luftforurening består af stoffer, som fra en „kilde“ på jordoverfladen kommer op i atmosfæren og spredes med luftmasserne for derefter at ende på overfladen igen – en proces, der kaldes afsætning. En del af det kvælstof, der kommer op i atmosfæren og spredes fra „kilden“ med vinden, stammer fra landbruget. Det drejer sig især om ammoniak (NH3), der fordamper fra husdyrgødning. En anden del af den luftbårne kvælstofforurening udgøres af kvælstofilter, der stammer fra to hovedprocesser: 1) reaktionen mellem luftens ilt og kvælstof ved høje temperaturer, f.eks. i kraft-varmeværker, i bilmotorer og i en række industriprocesser samt 2) iltning af organisk bundet kvælstof i brændsel som kul og olie i forbindelse med forbrændingen.

I begge tilfælde dannes i første omgang nitrogenmonoxid (NO), som derefter omdannes til nitrogendioxid (NO2), der yderligere kan omdannes til salpetersyre (HNO3). Alle tre stoffer kan forekomme som luftarter i atmosfæren; nitrogendioxid er opløselig i vand og reagerer med vand under dannelse af salpetersyrling (HNO2) og salpetersyre, og salpetersyre er i sig selv meget letopløselig i vand.

Mens ammoniak hovedsageligt afsættes forholdsvis tæt på kilden, fordi ammoniak er yderst vandopløseligt, afsættes kvælstofilterne normalt længere væk. De bidrager derfor relativt mere til den atmosfæriske afsætning af kvælstofforbindelser på plantedække, jordbund og vandområder langt fra byer og industri.

Annonce

Planterne optager kvælstofforbindelserne gennem bladene og rødderne, men planter er gennemgående ikke særlig følsomme over for kvælstofilter, faktisk kan de udnytte de luftbårne kvælstofforbindelser som kvælstofkilde. Direkte skader på planter kendes kun ved meget høje koncentrationer af kvælstofilter. Derimod er det givet, at eutrofieringen med kvælstofforbindelser under ét indebærer store forskydninger mellem arterne i plantesamfundene, så kvælstofilterne udgør sammen med ammoniak en trussel mod økosystemernes sammensætning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Johnsen: Luftbåren kvælstofforurening i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484810

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk