Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Landbrug og natur

Oprindelig forfatter IJoh

 FIGUR 14-4. Udvalgte småbiotopers udvikling fra 1954 til 1996 for fem udvalgte lokaliteter på Fyn og Sjælland med angivelse af den relative ændring i % af dækningsgraden for 1954. Småbiotopen „græs“ refererer til lokaliteter med vedvarende græs. „Skov“ dækker småskove, vildtremiser og små træbeplantninger.

FIGUR 14-4. Udvalgte småbiotopers udvikling fra 1954 til 1996 for fem udvalgte lokaliteter på Fyn og Sjælland med angivelse af den relative ændring i % af dækningsgraden for 1954. Småbiotopen „græs“ refererer til lokaliteter med vedvarende græs. „Skov“ dækker småskove, vildtremiser og små træbeplantninger.

Landbruget er i dag på mange måder under pres fra det øvrige samfund. På den ene side ønsker vi et effektivt og produktivt landbrug, der kan give en betydelig eksportindtægt til samfundshusholdningen, på den anden side er der en stigende erkendelse af, at det moderne intensive landbrug har medført en hidtil uset tilbagegang i biodiversiteten i det åbne land, særlig inden for de sidste 50 år.

At dette ikke bare er snak, kan illustreres med faldet i småbiotopernes antal (figur 14-4 og tabel 14-3), eller med de tilbagevendende meldinger om iltsvind i danske farvande, der sættes i forbindelse med landbrugets overbelastning af omgivelserne med næringssalte. Konklusionen er klar nok: Landbruget skader naturen. Men vi ved også, at landbrug er en forudsætning for de lysåbne naturtyper, denne bog handler om.

Hvordan skal denne tilsyneladende modsætning forstås? Et oplagt svar er: Det er et spørgsmål om driftformen. Man kan forbedre forholdene ved delvist at vende tilbage til de gamle dyrkningsformer, der skabte en betydelig del af det åbne lands varierede og værdifulde natur, og hvor opdyrkningen afspejlede landskabets geologiske og kulturhistoriske baggrund.

Annonce

 FIGUR 14-5. Gudenåen slynger sig gennem den brede Gudenå dal. Dalen er opdyrket bl.a. med korr næsten ud til åbrinken. Åbro ved Langå.

FIGUR 14-5. Gudenåen slynger sig gennem den brede Gudenå dal. Dalen er opdyrket bl.a. med korr næsten ud til åbrinken. Åbro ved Langå.

En lang række forhold, især de økonomiske, forhindrer umiddelbart dette. Desuden foregår moderne landbrug i højere grad end tidligere uafhængigt af de økologiske livsbetingelser i landskabet, bl.a. som følge af støtteordningerne. Tænk f.eks. på kornavl i ådale (figur 14-5), som ved kraftig grødeskæring, inddæmning, dræning og udgrøftning friholdes fra oversvømmelse, og på sandjorde, hvor intensiv dyrkning kræver betydelig tilførsel af næringsstoffer og vand, og hvor risikoen for udvaskning er særlig stor.

Landbruget med sine forskellige driftsformer har altså afgørende betydning for naturindholdet i det åbne land. Der er tale om såvel direkte påvirkning af landbrugsjorden og afgrøderne gennem driften som indirekte virkninger på omgivelsernes natur og miljø.

TABEL 14-1. Procentdel af Danmarks landareal, der var naturarealer beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3 i 1994 sammenlignet med procentdelen af våde og tørre naturarealer i 1965. Arealerne er angivet i procent af det samlede areal. Fra Agger m.fl., 1999.
Område§-områder 1994Naturarealer 1965
Moser2,1Enge og strandenge 7,5
Våde enge2,4
Strandenge0,9
Heder1,9Hede, klit og mose 5,2
Overdrev0,6
Søer1,3Søer og vandløb 1,5
I alt9,214,2
TABEL 14-2. De truede arter i Den danske Rødliste 2004 sammenlignet med Rødliste 1997. Forskellen i antallet af orkidéer skyldes en ændret artsopfattelse siden 1997 og opdagelsen af to nye orkidéer. Efter DMU, 2004.
GruppeAntal arter i DanmarkKritisk truetModerat truetSårbarTruede i alt og procent
Torbister
2004921012426 (28 %)
199792-131124 (26 %)
Dagsommerfugle
2004987101027 (28 %)
199798-81826 (27%)
Padder
2004151001 (7 %)
199715-235 (33 %)
Krybdyr
200480000
19978-000
Orkidéer
20044638718 (39 %)
199743-459 (21 %)
TABEL 14-3. Udvalgte småbiotop-typers historiske udvikling fra omkring 1884 til 1981 for 5 udvalgte lokaliteter på Fyn og Sjælland. Tallene i kolonnen 'Ialt 1981’ angiver antallet i 1981 af de nævnte småbiotoper, når det samlede antal for de pågældende småbiotoper i 1884 sættes til 100. Der er altså sket en markant tilbagegang for moser og vådområder, men stærk fremgang for beplantninger og grusgrave. Efter Agger m.fl., 1986.
OmrådeI alt 1884UforandredeForandredeForsvundneNyeI alt 1981
Moser100224632876
Bevoksninger1009682332109
Andre våde10018974330
Gravhøje100737201393
Beplantninger10008020400480
Grusgrave10050050350400
Andre10025750375475

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Johnsen: Landbrug og natur i Naturen i Danmark, Fenchel, Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=484773

Teksten indgår i værket Naturen i Danmark, der består af 5 bind. I værket beskrives dyr og planter i Danmarks vandløb, have, skove og åbne landskaber. Læs om værket på gyldendal.dk